Bomber løs i Superligaen - men hører intet fra klubben

Silkeborg har endnu ikke talt kontrakt med brandvarm topscorer

Silkeborg-jubel efter sejrsmålet til 4-3. Nederst i bunken er matchvinder  Anders Hagelskjær ( Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)
Silkeborg-jubel efter sejrsmålet til 4-3. Nederst i bunken er matchvinder Anders Hagelskjær ( Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)

Plaffeminister Ronnie Schwartz er begyndt at undre sig.

Selv om den 30-årige skarpskytte fortsat scorer på samlebånd, har han endnu ikke talt med Silkeborg om en kontraktforlængelse.

Han slog til to gange, da bundproppen Silkeborg sensationelt slog AGF med 4-3 i en sand målfest for øjnene af et rekordmange tilskuere, i alt 22.175, hvoraf størstedelen blev lukket ind gratis.

I den fantastiske kulisse udlignede Ronnie Schwartz to gange og er oppe på 10 mål.

Ronnie Schwartz midt i billedet scorede to gange heraf et på straffe, da bundproppen Silkeborg hentede sæsonens første sejr (Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)
Ronnie Schwartz midt i billedet scorede to gange heraf et på straffe, da bundproppen Silkeborg hentede sæsonens første sejr (Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix)
 

Silkeborg står og falder ellers med Ronnie Schwartz, der har kontraktudløb til sommer, lige som han for hver dag, der går, vil komme nærmere datoen 1. januar, hvor kan begynde at tale med andre klubber.

Den manglende interesse har fået ham til at spekulere i muligheden for at smutte som kontraktfri.

- Der skal to til tango, og Silkeborg har endnu ikke budt mig op, siger Ronnie Schwartz.

- Helt ærligt ved jeg ikke, hvad planer klubben har.

- Jeg har ikke modtaget signaler, siger Ronnie Schwartz, som næste gang vil fylde 31 år og kan se enden på lidt omflakkende karriere krydret med masser af mål.

Når der skulle være en vinder af målfesten, var det et eller andet sted fortjent, at det blev Silkeborg, der trods bagud blev ved med at tro på muligheden for at skabe sensationen.

Da AGF ikke fik lukket kampen, men brændte flere muligheder for at komme foran med to mål, blev ’de hviie’ til stor skuffelse for de mange straffet benhårdt.

Det blev den uheldige helt Anders Hagelskjær, som endte med at blive matchvinder med et hovedstødsmål sent i den ordinære tid til slutresultatet 4-3.

- Selvfølgeligt var der dejligt at score sejrsmålet. Jeg har overfor de andre påtaget mig andel af AGF’s første mål, siger Anders Hagelskjær, der fejlbedømte en lang bold frem, så Mustapha Bundu kunne smutte bag om og lobbe bolden ind til 1-1.

Det var lejesvenden Mathias Hebo Rasmussen, der åbnede målfesten med et langskud fra godt 25 meter, mens det var Patrick Mortensen med to mål bragte AGF på sejrskurs.

Faktisk fik hjemmeholdet vendt festen på hovedet med to mål indenfor et minut, hvilket fik Silkeborg-spillerne til at lave i rundkreds, mens hjemmeholdet jublede.

- Jeg er skuffet over, at vi ikke kunne give de mange tilskuere en sejr, så tilskuerne fremover også vil komme, siger Patrick Mortensen, som var en af dem, som svigtede.

Opgøret kom i gang med 10 minutters forsinkelse, og da der ikke var flere tilskuerpladser tilbage, måtte man tage de udskældte løbebaner i brug, mens andre 100 blev udenfor og blev vartet op med gratis øl og bold på en storskærm.

Se også: Ingen Bendtner-magi i Parken

Se også: Guldregnen fortsætter: Ny dansk EM-triumf

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

23 kommentarer
Vis kommentarer