Annonce:
Annonce:

FCK-bud afvist: - Har været forstyrret i hovedet

Nicolai Vallys har haft svært ved at fokusere på fodbolden, efter FC Københavns bud blev offentligt kendt

Vallys forøger sin markedsværdi - se hans 1-0 scoring mod FCM her. Viaplay
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Silkeborg IF

Det var ikke til at se fredag aften, men det har været en forstyrrende uge for Nicolai Vallys.

Silkeborgs brandvarme salgsobjekt har været hovedpersonen i denne uges hjemlige transfermølle, hvor FC København har haft fiskesnøren ude.

Den har Silkeborg dog smidt ud igen og forlangt 30 mio. kr. for sin 25-årige guldfugl.

Nicolai Vallys kan være på vej væk fra Silkeborg, hvis FC København finder flere millioner frem. Læs mere her:

FCK jagter Superliga-profil: Stor uenighed om prisen

Fredag gjorde Nicolai Vallys ikke Peter 'PC' Chistiansens forhandlingssituation nemmere, da SIF-spilleren lavede et mål, en assist og en lækker hælaflevering til Silkeborgs sidste søm i ulvekisten.

Annonce:

- Det var en fed kamp og en fed sejr. Jeg er glad for, at jeg var tilbage og fik sat mit aftryk igen. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på sæsonen, lød det fra Nicolai Vallys, der ikke lagde skjul på, at han har været påvirket af skriverierne om hans fremtid.

- Jeg har været forstyrret i hovedet. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Hver gang jeg åbnede min telefon, så jeg mit eget navn. Så det har været svært at holde fokus, men det gik jo alligevel, sagde Vallys.

Nicolai Vallys kunne juble over sin scoring og sin markedsværdistigning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nicolai Vallys kunne juble over sin scoring og sin markedsværdistigning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Silkeborgs prisskilt på 30 mio. kr. har i første omgang afskrækket FC København, der vil have prisen et godt stykke ned.

Hvis ikke handlen bliver til noget, så kommer vi ikke en surmulende Vallys trisse rundt på juicekur for kun at løbe én meter i kampene ...

- Nej, jeg bliver ikke skuffet, hvis jeg skal spillet et halvt år mere i Silkeborg. Vi har et europæisk eventyr, og det er et fremragende hold, så det er en win-win-situation for mig.

Det har været svært at holde øjnene på bolden og hovedet det rette sted for Nicolai Vallys efter FCK-interessen er blevet offentligt kendt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det har været svært at holde øjnene på bolden og hovedet det rette sted for Nicolai Vallys efter FCK-interessen er blevet offentligt kendt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

- Men hvad tænker du om interessen fra FCK?

Annonce:

- Jeg er da glad for interessen. Det er en stor klub, men ellers har jeg ikke så mange kommentarer. Jeg har ikke hørt noget konkret fra min agent, så længere er den ikke.

- Hvad tænker du om en pris på 30 mio. kr.?

- Det kommer jeg ikke til at blande mig i. Det er Silkeborgs bord. Jeg vil prøve at bevare fokus på fodbolden nu, og først hvis Silkeborg beslutter sig for at sælge mig, så forholder jeg mig til situationen, sagde Nicolai Vallys.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: