Flere anmeldelser: Dommens dag for Peter Sørensen

Peter Sørensen skal for retten i sag om hustruvold sidst i februar - Aarhus Kommune har også politi-anmeldt Silkeborg-træneren

Peter Sørensen skal i retten blot to dage inden Silkeborgs kamp mod AaB sidst i februar. Foto: Claus Bonnerup
Peter Sørensen skal i retten blot to dage inden Silkeborgs kamp mod AaB sidst i februar. Foto: Claus Bonnerup

Silkeborgs udekamp mod AaB 26. februar får et ekstra krydderi.

For kampen spilles blot to dage efter, at Silkeborgs cheftræner Peter Sørensen har været i retten i Aarhus.

Senioranklager Sine Cully fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at voldssagen mod Silkeborg-træneren er berammet.

- Jeg har netop fået underretning om, at den sag skal for fredag 24. februar, siger Sine Cully.

Peter Sørensen er tiltalt for to tilfælde af vold begået mod hans eks-kone, Olivia Pontoppidan.

Han er tiltalt for 8. august 2014 at have skubbet sin eks-kone, mens hun holdt parrets otte måneder gamle datter i sin favn, ’således at de faldt bagover i et sofabord, derfra ned på sofaen og derfra ned på gulvet, alt hvorefter tiltalte trak dem ind i soveværelset og kastede dem ned på sengen,’ som det står i anklageskriftet.

Sagens andet forhold fandt sted et år senere, hvor Peter Sørensen efter anklagerens påstand væltede sin eks-kone omkuld og ’trak hende adskillige meter hen over grus og fliser.’

Peter Sørensen er tiltalt efter den såkaldt milde voldsparagraf, men det er en sag, der kan få store konsekvenser for Silkeborg-træneren, der får svært ved at fortsætte i sit nuværende job, hvis han bliver kendt skyldig.

Og sagen som sådan kan vise sig at blive en yderst belastende affære for Silkeborg-træneren, der siden voldstiltalen blev kendt har givet udtryk for, at han følte sig som offer.

Senest omtalte han sagen over for Mediano således: ’Jeg har været i konstante krige – tør jeg godt kalde det efterhånden – med min forhenværende kone, som ikke alene har anklaget mig for de her bizarre opfundne voldsepisoder, men som også har fundet på alverdens ting i forhold til vores datter i statsamt og på kommune-regi.

Ekstra Bladet forstår imidlertid, at Olivia Pontoppidan ikke står alene med at inddrage politiet, som det skete med anmeldelsen af vold.

I sagen mod Peter Sørensen indgår også en politianmeldelse fra Aarhus Kommunes Familiecenter indgivet sommeren 2016 af afdelingsleder Mette Vidkjær. Anmeldelsen er indgivet på baggrund af en psykolog-indberetning baseret på samtaler med parrets datter.

- Politiet involveres, og der indgives anmeldelse, i tilfælde hvor det vurderes at der kan være tale om et strafferetligt forhold, eller hvor der kan være behov for at afværge yderligere skade af enhver art, skriver Aarhus Kommune i en e-mail til Ekstra Bladet og kalder skridtet: ’Et almindeligt forekommende sagsskridt i den sociale arbejde.’

Politianmeldelsen og de medfølgende akter indgår som en del af sagen mod Peter Sørensen, men det har altså ikke udløst en selvstændig tiltale.

Peter Sørensen svarer på spørgsmål om sagen:

Foto: Jakob Jørgensen Silkeborg IF - 12. nov. 2016 - kl. 07:34 Nu taler Peter Sørensens hustru: Jeg frygtede for mit liv

Peter Sørensen er havnet i karrierens værste stormvejr. Foto: Claus Bonnerup. Silkeborg IF - 11. nov. 2016 - kl. 08:01 Peter Sørensen: Min 'voldsomhed' hører ingen steder hjemme

Peter Sørensens voldssag kan ikke undgå at pårvirke alle i klubben, så måske burde han selv trække sig i en periode, mener sportspsykolog. Foto: Claus Bonnerup Silkeborg IF - 10. nov. 2016 - kl. 14:39 Sportspsykolog: Voldssag vil påvirke alle i klubben

Peter Sørensen fortæller sin del af historien til Ekstra Bladet, efter det kom frem at han bliver tiltalt for to tilfælde af vold mod sin kone. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Hele historien: Superliga-træner tiltalt for vold mod kone og lille datter

Cheftræner og manager for Silkeborg IF og tidligere fodboldekspert hos TV2 og Canal9, Peter Sørensen, vil blive tiltalt for mindst to tilfælde af vold mod sin tidligere ægtefælle Olivia Pontoppidan og parrets toårige datter. Foto: Claus Bonnerup Silkeborg IF - 10. nov. 2016 - kl. 09:18 Dom kan koste Superliga-manager jobbet

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere