Første gang i sæsonen

Silkeborg blev i slutfasen reddet af stærkt spillende Rafael Romo i målet - men for første gang i sæsonen lukkede man blot et enkelt mål ind

Kent Nielsens Silkeborg holder for første gang i sæsonen modstanderen nede på en scoring. Foto: Bo Amstrup
Kent Nielsens Silkeborg holder for første gang i sæsonen modstanderen nede på en scoring. Foto: Bo Amstrup

HOBRO (Ekstra Bladet) Med sin første fuldtræffer i Silkeborg-trøjen sørgede Nicolai Vallys for, at Superliga-jumboen trods alt fik det ene point med hjem fra bundbraget mod Hobro. Og samtidig kunne træner Kent Nielsen glæde sig over, at det for første gang sæsonen lykkedes at holde modstanderne nede på en enkelt scoring.

Det sidste skyldtes ikke mindst stærkt spil af målmand Rafael Romo kulminerende i slutfasen, hvor han diskede op med to fornemme redning på afslutninger fra Emmanuel Sabbi.

Efter sidste spillerundes meriterende sejr over AGF startede en ny pointjagt kulsort for gæsterne.

Allerede inden der var spillet tre minutter gik det nemlig hul på Superligaens dårligste forsvar.

Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Se også: Varme Wilczek på pletten

Et langt indkast blev forlænget af forsvarskæmpen Rasmus Minor og sendt ind over linjen af senere uheldige Sabbi.

Udligningen til slutfacit 1-1 kom fem minutter før pausen. Ud af ingenting.

Målscorer Vallys tog et par træk ude foran feltet, sendte det der lignede et forkølet skud af sted, men det endte udenfor ellers velspillende Jesper Rasks rækkevidde, fordi det blev rettet af undervejs.

Silkeborg havde bolden mest i en generelt jævnbyrdig 1. halvleg og kombinerede ind i mellem også ganske pænt. Ude på banen.

Når spillerne nærmede sig straffesparkfeltet, gik der som regel opløsning i det, hvorfor der ikke blev skabt nævneværdige afslutninger inden scoringen.

Bedste forsøg inden da havde Jeppe Okkels, men han måtte se sit skud glimrende reddet af Jesper Rask. Og denne var også på plads, da Ronnie Schwartz kort før pausefløjtet fik en gratis chance på grund af en forsvarsfejl.

Plaffeministeren afsluttede resolut med venstrebenet. Det tvang Rask ud i fuld længde, men Hobro-målmanden fik altså klaret.

I den modsatte ende fik Imed Louati en giga-chance for at øge til 2-0 midtvejs i 1. halvleg, men helt fri på et indlæg fra venstre headede han forbi målet.

Efter pausen kom gæsterne bedst ud og viste også farlighed flere gange.

Først fyrede Svenn Crone af med venstrebenet, men Jesper Rask fangede det flade skud ved nærmeste stolpe. Dernæst sluttede en god kombination med, at Jeppe Okkels fik en fin – godt nok lidt spids – skudchance, men han sendte bolden over mål.

Men i slutfasen var det hjemmeholdet, der dominerede, og der blev også skabt chancer, der kunne have udløst den første sejr i fire kampe.

Holger Rune med trofæet efter sejr i sæsonfinalen. Privatfoto Tennis - 27. okt. 2019 - kl. 11:20 Kæmpe triumf: Helt til tops

Dereck Chisora bankede David Price i London i nat. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix Boksning - 27. okt. 2019 - kl. 09:42 Truede med drab: Knockout i titelkamp

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Den store midtvejsstatus: Sådan står FC Midtjylland

1 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
3 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
4 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
5 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
6 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
7 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
8 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
9 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
10 af 11 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
11 af 11 Kent Nielsens Silkeborg holder for første gang i sæsonen modstanderen nede på en scoring. Foto: Bo Amstrup
1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere