Grotesk situation: Årets kamp får 4000 tomme pladser

Pokalfinalens billetter er revet væk og sælges dyrt på det sorte marked, men alligevel kommer 4000 sæder til at stå tomme i Parken - Brøndby får ikke billetterne, og det gør neutrale tilskuere heller ikke

Der kommer mange Brøndby-fans til pokalfinalen på torsdag, men stadion bliver ikke helt fyldt. Foto: Jens Dresling
Der kommer mange Brøndby-fans til pokalfinalen på torsdag, men stadion bliver ikke helt fyldt. Foto: Jens Dresling

Brøndby-fans rev alle deres 19.000 billetter til pokalfinalen væk på få timer, og samtlige neutrale billetter i Parken blev solgt på få minutter, mens der på det sorte marked kan købes billetter begyndende med firedobbelt pris.

Alligevel vil der være op mod 4000 tomme sæder til torsdagens pokalfinale mellem Brøndby og Silkeborg. Det skyldes, at Silkeborg ikke kan sælge de 10.000 billetter, som de er tildelt.

- Jeg tror, at vi får udsolgt på vores nedre B-tribune og på vores to afsnit i A, men det er ikke realistisk, at vi kommer til at åbne for øvre B, siger Silkeborgs kommunikationschef, Niels Frydenlund, til Ekstra Bladet.

Søndag havde Silkeborg solgt 5000 af deres billetter, og mandag lyder meldingen, at østjyderne forventer at nå op på 6000 solgte billetter inden torsdag.

- Der var samme antal fans, vi havde med til finalen for 17 år siden, og det er nok vores potentiale, siger Frydenlund.

Mandag var sidste chance, hvis man som Silkeborg-fan ville købe bustur til pokalfinalen via klubben, men kampbilletterne til Silkeborg-afsnittet kommer til at være til salg helt frem til selve kampdagen.

Når interessen nu er så stor for pokalfinalen, kunne man forestille sig, at billetterne til hele den øvrige B-tribune i stedet blev givet til Brøndby eller neutrale tilskuere.

Kristina Ahnert elsker at bo ved vandet i Danmark. Hun kan slet ikke forestille sig at bo et andet sted. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eksklusivt interview med Zornigers blogger-kæreste: Brøndbys fans er vanvittige

- Vi er kun interesserede i at få så mange mennesker ind som muligt. Men det er ikke op til os, men de sikkerhedsansvarlige fra DBU og Divisionsforeningen, siger Frydenlund.

Hos Divisionsforeningens sikkerhedsansvarlige, Kasper Kragh, er svaret klart.

Artiklen fortsætter under billederne

Normalt koster en billet 250 kroner - her bliver den forsøgt solgt til mindst 1000 kroner.

Sådan så et opslag på dba.dk ud, hvor en person forsøgte at sælge billet til pokalfinalen til mindst fire-dobbelt pris. Screenshot: dba.dk
Sådan så et opslag på dba.dk ud, hvor en person forsøgte at sælge billet til pokalfinalen til mindst fire-dobbelt pris. Screenshot: dba.dk
 

Der kommer mange Brøndby-fans til pokalfinalen på torsdag, men stadion bliver ikke helt fyldt. Foto: Jens Dresling
Der kommer mange Brøndby-fans til pokalfinalen på torsdag, men stadion bliver ikke helt fyldt. Foto: Jens Dresling

6000 Silkeborg-fans ventes at komme til Parken, men øverste afsnit kommer til at stå tomt. Foto: Mikkel Berg Pedersen
6000 Silkeborg-fans ventes at komme til Parken, men øverste afsnit kommer til at stå tomt. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Sport og Spil Brøndby giver ikke op: Klar til skæbnemøde med Pukki

- Vi har som arrangør taget den beslutning, at hele B-tribunen går til Silkeborg-fansene, siger Kragh til Ekstra Bladet.

- Vi følger selvfølgelig deres salg tæt, og i tilfælde af, at de kun kan sælge nedre B-tribunen, vil vi ikke sætte billetterne på øvre B til salg. Det sker ud fra den betragtning, at vi ikke ønsker at have andre end Silkeborg-fans oven over Silkeborgs tilskuere, siger Kragh.

- Silkeborg siger selv, at de gerne vil have så mange tilskuere som muligt på tribunen, men at det må være op til de sikkerhedsansvarlige. Ændrer det noget?

- Jamen, vi vil også gerne have så mange på stadion som muligt. Vi synes, at salget er gået helt fantastisk, men vi har de sikkerhedsmæssige briller på og har taget denne beslutning, siger Kragh.

Silkeborg-fans hylder Sloth på vej til pokalfinalen

Også i Champions League-finalen er der udfordringer med billetterne
  Se også: Raser over Champions League-finalen: - Det er en joke!

Mange har spekuleret i, om der så ikke havde været smartere at rykke Silkeborg-fansene til den endetribune, hvor der ikke er helt så mange pladser, mens Brøndby-fansene så kunne få den store B-tribune. Men det var ikke en mulighed.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er her, FC Københavns stemnings-skabende tilskuere normalt er placeret, og hvis man sammenligner det, så ville FCK-fansene heller ikke blive placeret på Sydsiden, hvis pokalfinalen en dag skulle spilles på Brøndby Stadion, siger Kragh.

- Men vi er rigtig glade for og imponerede over, at så mange Brøndby-fans har købt billet, siger Kragh.

Pokalfinalen mellem Brøndby og Silkeborg spilles torsdag klokken 17, og hvis du ikke har billet, så lover vi, at du kan følge kampen live her hos Ekstra Bladet.

Sådan så det ud i sidste års pokalfinale mellem Brøndby og FCK.

Andreas Cornelius afgjorde pokalfinalen i 2017 til FCK's fordel. Foto: Lars Poulsen
Andreas Cornelius afgjorde pokalfinalen i 2017 til FCK's fordel. Foto: Lars Poulsen

Brøndby-spillerne har direkte kurs mod guldet i landets bedste række. Foto: Jens Dresling Sport og Spil De afgørende detaljer: Brøndby klar til guldfest

Dommer  Jakob Kehlet i centrum for begivenhederne i en kamp mellem FCK og Brøndby. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superliga-dommernes hemmelige broderskab: Sådan arbejder de i det skjulte

Morten Bruun og Peter Kjær fra guldhodet var også med, da Silkeborg i 2001 vandt pokalmesterskabet. Foto: Lars Krabbe Sport og Spil Husker du Silkeborgs guldhold fra '94: Her er de i dag

216 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere