Annonce:
Annonce:

Gyldne Silkeborg bankede AaB

AaB var i lange perioder statister mod bronzevinderne og nordjyderne hænger fast i bunden efter 3-1 nederlag

Silkeborg vandt over AaB i mandagens Superliga-kamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg vandt over AaB i mandagens Superliga-kamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Silkeborg IF

Silkeborg har travlt med at nedtone holdets muligheder denne sæson.

Kent Nielsens velsmurte maskine virker imidlertid til lige nu at have et tandhjul eller tre mere end resten af alle andre hold i landets bedste række.

Mandag aften blev AaB udstoppet og udstillet på en facon, som havde rigelige mængder guldglans over indsatsen.

Selv uden Rasmus Carstensen, der er i transit mod Belgien, var der ganske enkelt klasseforskel på kunsten i Silkeborg.

Oliver Sonne tog atter over med største selvfølgelighed, og U21-landsholdsspilleren var aldrig savnet.

Der stod muligvis 0-0 på tavlen, da giganten Anosike Ementa vippede kasketten af Silkeborg-keeper Nicolai Larsen efter en halv time.

Men lækre boldspillere som Lucas Andersen og Allan Sousa var allerede reduceret til kegler i Silkeborg-kombinationerne - halsende rundt med tungen ud af halsen.

Annonce:

Og lad os for en stund også ofre lidt tid på Iver Fossum, der virkede helt slukket. Men den trio strålede sammenlignet med Louka Prip, der meget passende matchede indsatsen med hårets blege kulør.

Havde det ikke været for et par superredninger fra Josip Posavec... ja, han kan tage med hænder, så havde bronzevinderne allerede tidligt taget føringen.

Nu blev Nicolai Larsens mistede kasket i stedet startsignalet til en totaldominans op mod pausen, hvor fornemmelsen var, at AaB stort set ikke havde bolden.

Eller ... det havde nordjyderne lige før pausen. Men Louka Prip var så skødesløs med sin førsteberøring, at Silkeborgs Lukas Engel fik masser af plads til at slå et skarpt indlæg ind mod Sebastian Jørgensen.

Bolden nåede aldrig frem til destinationen, for Mathias Ross stak poten frem og styrede kuglen i nettet til den dybt fortjente pauseføring.

Bronzevinderne fortsatte de fornemme takter efter pausen, og det var svært ikke at sidde og slikke sig om munden og tænke frem mod de forestående playoffkampe om Europa League - formentlig mod HJK fra Finland.

Annonce:

Det kan virkelig blive stort det her.

Alene de instinktive kombinationer mellem Stefan Thordarson og Nicolai Vallys, inden den ombejlede Silkeborg-spiller gjorde det til 2-0, var hele entrébilletten værd.

AaB lignede statister i kampen, men de fik en bagdør ind i kampen, da indskiftede Kasper Kusk omsatte gæsternes bedste mulighed til 2-1 fem minutter før tid.

En nervøs afslutning blev dog afværget, da debutanten Tonni Adamsen strøg igennem i overtiden til 3-1.

Afslutningen på kampen udstillede, at bredden på Silkeborg-mandskabet kan blive et problem.

Men lige nu har de slået tre slutspilsdeltagere i rap - og FCK i en testkamp før sæsonen.

De ligner holdet, som den kommende mester skal holde bag sig, for De Røde kommer virkelig til at holde langt denne sæson.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: