Helenius: Målet gav mig tårer i øjnene

Nicklas Helenius kunne ikke holde tårerne tilbage, da han iført en Silkeborg-trøje scorede mod barndomsklubben AaB

Nicklas Helenius er født i Svenstrup 10 kilometer syd for Aalborg, og som 13-årig blev han meldt ind i AaB for at spille fodbold. Siden blev det til 164 kampe for det nordjyske fodboldflagskib, men i sommerens transfervindue sagde han endegyldigt farvel til barndomsklubben.

Silkeborg IF stod klar til at leje den målfarlige angriber, og mandag scorede han så for oprykkerne mod lige præcis AaB, da han gjorde det til 4-3 i opgøret, som Silkeborg vandt 5-3. Jens Martin Gammelby lagde den ind foran til Helenius, der bare skulle sætte indersiden på.

Det gjorde han uden problemer, og han indrømmer, det var en meget speciel oplevelse at score mod hjerteklubben AaB.

- Jeg blev meget rørt, da jeg scorede. Jeg fik da lidt tårer i øjnene. Der har været mange følelser på det seneste, og jeg synes, vi viser, der er en helt anden tro på tingene her i klubben lige nu. Alle tør modtage bolden og lave fejl. Det er mega fedt at være her, og jeg er bare glad for den tillid, jeg bliver vist, siger Nicklas Helenius til TV3 Sport.

Han vil ikke kalde dagens præstation et bevis på, at han er bedre end de AaB-angribere, der i sommer blev vejet tungere end ham af cheftræner Lars Søndergaard.

- Sådan vil jeg ikke sige det. Jeg viser, hvad jeg kan – specielt i anden halvleg – og det burde de ikke være i tvivl om. Det tror jeg heller ikke, de er. Men de kunne ikke bruge det, og sådan er det. Derfor passer jeg bedre til Silkeborg lige nu, lyder der fra Helenius.

Angriberen har scoret to Superliga-mål for Silkeborg i denne sæson.

Tjek lige dette frisparksmål fra SIF-talentet Robert Skov:

Stor målfest: OTTE kasser i Silkeborg

Dansk matchvinder meldt til politiet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale