Keeper tør ikke tænke højt

Målmand er bange for konsekvenserne

Billede fra Silkeborg - FC Midtjylland. Foto: René Schütze
Billede fra Silkeborg - FC Midtjylland. Foto: René Schütze

- Jeg kan ikke sige, hvad jeg tænker.

Silkeborgs venezuelanske landsholdsmålmand Rafael Romo ville ikke risikere at ryge i karantæne for at skælde ud over det straffespark, som dommer Sandi Putros tildelte OB efter godt en halv times spil.

Det var en kendelse, som Silkeborg var meget uenig i.

Meget påfaldende var der ingen af de OB’ere, som bagefter mødte pressen, der havde set, hvad der skete, da Rafael Romo efter at have bokset bolden væk ramte Jeppe Tverskov i ansigtet.

Sander Svendsen scorede på straffesparket. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sander Svendsen scorede på straffesparket. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I samme moment væltede målmanden også holdkammeraten Kees Luijckx, fordi målmanden med sine næsten to meter var røget ud i udkanten af det lille felt for at få næven på et indlæg.

- Jeg er meget uforstående over for straffesparket, sagde træner Kent Nielsen.

Det samme var gældende for spillerne, som ifølge træneren måske i frustration gik ud og leverede en fin 2. halvleg, som belønnet med et mål og et point.

Udligningen stod den indskiftede U 21-landsholdsspiller Jeppe Okkels for.

Nu håber han på, at træneren fremover igen vil bruge ham i startopstillingen.

- Jeg er sikker på, at jeg også som starter kan gøre en forskel, lød det fra Jeppe Okkels, som formentligt er røget ud af startopstillingen, fordi han har haft en tendens til at forsvinde ud af billedet.

Se også: Drama til sidst: Brøndby måtte slide sig til sejren
Der var stor utilfredshed med dommen. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sært straffespark: Eksperten siger helt okay

2 kommentarer
Vis kommentarer