Nedrykningsgys slutter i drama: Scoring dybt inde i overtiden

Silkeborg udlignede i overtiden, da holdet torsdag fik 1-1 på udebane mod Helsingør i Alka Superligaen

KÆMPE DRAMA: SIF udligner Helsingør-føring i overtiden - se det hele her!

17. maj 18:00 FC Helsingør - Silkeborg IF

SuperligaenStadion: Helsingør Stadion, Danmark Dommer: Jens Maae
FC Helsingør
1
1
Slut
Silkeborg IF

HELSINGØR (Ekstra Bladet): Silkeborg udlignede i sidste øjeblik mod Helsingør i den vigtige nedrykningskamp.

'Åhhh Helsingør, vi synger dit navn igen. Krongborgs drenge oppe fra nord, vi har gang i noget stort,' lød fra et yderst veloplagt hjemmepublikum, da Silkeborg var på besøg i Nordsjælland.

Og langt hen ad vejen så det da også ud til, at Kronborgs drenge fra Helsingør var i gang med en stor kamp, men fansenes forhåbninger blev slået i stykker til allersidst i kampen, da Gustaf Nilsson sikrede Silkeborg et uafgjort resultat på 1-1.

Ingen af de to hold kunne tåle at tabe, da Silkeborg mødte Helsingør hjemme torsdag i holdenes første af to playoff-kamp om nedrykning til 1. division.

Og det var er heller ikke nogen af holdene, der gjorde, for det lykkedes lige akkurat for Silkeborg, selvom Helsingør var kampens absolut stærkeste hold.

Helsingør havde forinden opgøret ikke vundet i deres seneste sidste fire kampe, men det var absolut ikke til at se på mandskabet, der dominerede kampen lige fra staren.

Efter ti minutters spilletid havde et veloplagt Helsingør-angreb, bestående af Nicolas Mortensen og Douglas Ferreira, allerede spillet sig til flere store chancer, efter 21 minutter blev duoens ihærdige indsats belønnet med et pragtmål fra Douglas, der flugtede bolden op i hjørnet udefra feltet, imens Peter Friis Jensen i Silkeborg-målet blot kunne se hjælpeløst til.

Silkeborg fik aldrig for alvor spillet sig ind i kampens første halvleg, og målmand hos Helsingør, Mikkel Bruhn, måtte kun smide sig en enkelt gang.

Det lignede på mange måder et hold uden en egentlig plan, i modsætning til Helsingør, hvor opskriften var ligeså simpel, som den var effektiv.

Hver gang muligheden bød sig, blev der sendt lange bolde op imod Helsingørs to stærke angribere, der formåede at skabe adskillige gode muligheder i kampens første halvleg.

Midtjyderne kom dog noget bedre fra start i anden halvleg, hvor kampen blev mere jævnbyrdig, og hvor det lykkedes Silkeborg-forsvarene at holde de meget velspillende angribere fra Helsingør væk fra bolden.

Silkeborg-angriberen Gustaf Nilsson var næsten usynlig i kampen, men i det 90. minut lykkedes det ham alligevel at udligne til slutresultatet på 1-1.

Der er dermed lagt op til et brag af en nedrykningskamp, når FC Helsingør kommer på besøg på JYSK park mandag 21. maj, 2. Pinsedag, kl. 16.00. Taberen ryger ud af Superligaen, og vinderen får en ny chance mod Esbjerg.

Se også: Lurer på Barcelona: Kæmpe lønforhøjelse venter Eriksen

Se også: Bendtner varmer op til VM med mål og hyldest

De øvrige Brøndby-spillere tiljubler Hany Mukhtar, da han afgjorde kampen mod FCK på frispark i kampens sidste minut. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Voldsomt millionbeløb: Her er prisskiltet på Mukhtar

1 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
2 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
3 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
4 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
5 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
6 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
7 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
8 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
9 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
10 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
11 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
12 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
13 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
14 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
15 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
16 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
17 af 17 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen