Silkeborg sælger anføreren

Silkeborg har opjusteret sine forventninger til årets økonomiske resultat efter salg af Mads Emil Madsen

Silkeborg opjusterer forventningerne med cirka 10 millioner efter salget af Mads Emil Madsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Silkeborg opjusterer forventningerne med cirka 10 millioner efter salget af Mads Emil Madsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Silkeborg har solgt sin 22-årige anfører Mads Emil Madsen.

Det oplyser selskabet bag klubben i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilken klub der fra sæsonens udgang tilknytter den unge midtbanespiller.

- Selskabets dattervirksomhed Silkeborg IF A/S har accepteret et tilbud fra en anden klub vedrørende en transfer af fodboldspilleren Mads Emil Møller Madsen efter den igangværende sæsons afslutning.

- Tilbuddet er betinget af enkelte forbehold, der alle forventes opfyldt i løbet af den kommende uge, lyder det i pressemeddelelsen.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange penge Silkeborg får for anføreren.

Det lyder dog, at selskabet bag klubben har ændret sine forventninger til årets økonomiske resultat. Tidligere lød forventningen på -5 til +5 millioner. Det er nu justeret til +5 millioner til +10 millioner kroner.

Mads Emil Madsen har spillet samtlige minutter for Silkeborg i den indeværende sæson. Det er blevet til to mål og seks assister.

Det ligger allerede klart, at Silkeborg rykker ud af Superligaen denne sæson.

Silkeborg ligger sidst i nedrykningspulje 1 med 20 point. Holdet har 13 point op til Lyngby, som dermed ikke kan hentes med blot tre spillerunder tilbage.

Silkeborgs næste kamp er mod Sønderjyske lørdag klokken 18.

Se også: Ajax køber nyt Silkeborg-talent

Se også: Hjemve kostede 30 millioner

Jürgen Klopp fik endelig forløst Liverpool, og Ståle Solbakken har kæmpe respekt for hans præstation. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix Liverpool - 26. jun. 2020 - kl. 15:37 Ståle hylder sin røde kampfælle Klopp

5 kommentarer
Vis kommentarer