Silkeborgs straffesparkssynder vil tage ansvaret igen

Ronnie Schwartz er skuffet over sit brændte straffespark, men Silkeborg-angriberen er klar igen næste gang

Highlights: FCN og SIF delte i underholdende El Plástico

FARUM (Ekstra Bladet): De havde lige hentet sæsonens første point, men alligevel var der stille i Silkeborgs omklædningsrum.

De midtjyske spillere lignede nogle, der lige havde tabt, og sådan måtte det også have føltes i minutterne efter 2-2-kampen mod FC Nordsjælland i Farum.

For i 93. minut sendte Ronnie Schwartz et straffespark på stolpen og var dermed den direkte årsag til, at oprykkeren fortsat ikke har sunget sejrssangen i Superligaen.

- Det var en ønskesituation at få et straffespark med 5-10 sekunder tilbage af kampen. 

- Med 2-2 havde det været rart at score, ik’, sukkede Schwartz, der også i starten af kampen ramte stolpen.

I Superligaen har det været stolpe ud for ’Plaffeministeren’, der ellers sparkede det meste ind i 1. division. 

Sidste sæsons topscorer var manden bag oprykningen, men hidtil har han haft det svært i det fornemme selskab.

- Bolden ville ikke ind, og det er symptomatisk for starten i Superligaen for mit vedkommende. 

- Det er fedt at komme frem til mange chancer, men knap så godt ikke at få scoret ...

Mod Hobro havde den 29-årige angriber flere store muligheder, og han burde også have forladt Farum med en scoring. 

Mindst.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ronnie Schwartz hænger med hovedet efter at have brændt sit straffespark i 93. minut. Foto: Lars Poulsen.
Ronnie Schwartz hænger med hovedet efter at have brændt sit straffespark i 93. minut. Foto: Lars Poulsen.

Men sæsontotalen lyder fortsat kun på et mål for manden, hvis mål skal holde Silkeborg oppe.

- Der er to muligheder: Enten kan man grave sig selv ned eller komme ovenpå igen. Jeg vælger det sidste. Jeg bliver bare endnu mere sulten af det her.

- Der har også været perioder tidligere i min karriere, hvor jeg ikke har scoret mål. Det tager jeg stille og roligt. Det skal nok komme, lød det fra Ronnie Schwartz, der trods afbrænderen ikke har mistet lysten til at tage et afgørende straffespark:

- Nu kan det være, at Kent (Nielsen, red.) bestemmer sig for noget andet, men jeg står i hvert fald til rådighed.

- Selv om der har været et par forbiere her i opstarten, gør jeg det gerne igen. Så meget selvtillid har jeg trods alt stadigvæk.

Silkeborg var foran med to ved pausen og havde også før Schwartz’ straffesparksafbrænder chancen for at lukke opgøret.

Det lykkedes dog ikke, og oprykkeren måtte nøjes med et point.

- Det er klart, at man ærgrer sig, når en skytte, som normalt er så sikker, brænder et straffespark så langt inde i overtiden.

- Men når man kigger på, hvad vi har været igennem, kan vi godt glæde os over et point, sagde Silkeborg-træner Kent Nielsen efter sæsonens første point, der dog ikke bragte dem væk fra Superligaens sidsteplads.

Se også: Superliga-chok for topklub: Anføreren vil væk nu

Se også: Drama i Farum: Misbrugte straffespark i 93. minut

Se også: Hollywood-stjerne spottet i røven af 3. division

Sport og Spil Dansk far jubler: Min søn skal hedde Anfield

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere