Onsdag i sidste uge præsenterede fodboldklubben Silkeborg angriberen Alex på en kontrakt af halvandet års varighed.
Der kommer imidlertid til at gå lang tid, før den 26-årige brasilianer kan komme i aktion i Alka Superligaen.
Silkeborg meddeler onsdag på sin hjemmeside, at Alex i sidste uge pådrog sig en alvorlig knæskade under selvtræning.
Han blev derfor opereret onsdag morgen på Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg.
- Vi havde håbet, at der var tale om en læsion, og at Alex dermed kunne slippe med en kortere pause, siger Silkeborgs manager, Peter Sørensen.
- Men operationen afslørede, at korsbåndet var revet over. Operationen gik fint, men der venter ham nu en længere pause, siger Peter Sørensen.
Silkeborg forventer, at det kan vare seks til ni måneder, før Alex er klar til at spille igen.
Han spillede sidste år for svenske Hammarby, hvor han scorede fem ligamål i 28 kampe.
Silkeborg IF udvider forretningen:
En stor profil vender hjem til Superligaen efter udlands eventyr: Vender hjem fra udlandet: AGF opruster med kæmpe profil