Superliga-klub sælger profil

Mads Emil Madsen skifter efter sæsonen Silkeborg ud med Linz

Mads Emil Madsen har prøvet at - og kan spille - flere pladser. - Han er så dygtig på bolden, at han kan spille overalt, har Silkeborg-ikonet Morten Bruun tidligere formuleret det.

Fredag kom det frem, at Silkeborg IF var tæt på at sælge sin anfører Mads Emil Madsen.

Ekstra Bladet kunne herefter afsløre, at det var den østrigske klub LASK, der havde åbnet tegnebogen og kastet 12 mio. kr. efter den 22-årige Silkeborg-profil.

Læs den nyhed her:

Se også: Her er SIF-anførers nye klub

Mandag har Silkeborg IF bekræftet, at Mads Emil Madsens fremtid ligger i Linz.

- Det er med både glæde og vemod, vi tager afsked med Mads Emil, for han har udviklet sig til et spillemæssigt omdrejningspunkt på vores hold og er en fornem repræsentant for klubben. Men det er en del af vores strategi, at vores talenter skal videre, når tiden er til det, og tilbuddet er rigtigt.

- Begge forudsætninger er opfyldt her samtidig med, at det har været et stort ønske fra Mads Emil at teste talentet af i en udenlandsk klub, siger SIF’s sportschef Jesper Stüker.

LASK er med i top-kampen i den østrigske Bundesliga og ligger til at skulle spille europæisk klubfodbold til efteråret.

Desuden har østrigsk klubfodbold tradition for at være et sted, hvor især de tyske Bundesliga-klubber rekrutterer mange spillere.

Mads Emil Madsen har i foråret haft fokus på at komme til udlandet, og hvis muligheden bød sig, så vægtede forventet spilletid højest i prioriteringen.

Tøffe revser topholdet: FCM's Sory Kaba og FCK's Jens Stage var ikke helt enige. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Nedslående besked: I når aldrig FCK til sokkeholderne

Netop spilletid skulle der være gode chancer for i LASK, da den 25-årige midtbanemand Peter Michorl meldes på vej til Hamburger SV.

Mads Emil Madsen var ikke med i lørdagens kamptrup i Haderslev, da han søndag rejste til Østrig for at gennemgå lægetjek og underskrive kontrakten med LASK.

Kontrakten i Østrig træder i kraft 3. august, så Mads Emil Madsen spiller i teorien sæsonen færdig for SIF.

– Jeg har haft nogle fantastiske år i SIF og har meget at takke klubben for. Men jeg har også på det seneste kunnet mærke, at tiden er inde til at prøve mig selv af på et højere niveau. Derfor er jeg også glad for, at det hele nu er faldet på plads, siger Mads Emil Madsen til Silkeborgs hjemmeside.

Mads Emil Madsen har indtil videre spillet 68 kampe og scoret fire mål for SIF. På landsholdsniveau er han noteret for ni kampe på danske ungdomslandshold, og så sent som i januar var han udtaget til U21-landsholdet.

Silkeborg er netop rykket ned i 1. division, men hvad er klubbens fremtidsvisioner egentlig? Få svaret her:

Silkeborg skal i fremtiden væk fra livet som elevatorhold mellem Superliga og 1. division. Det kræver dog en trecifret millioninvestering i klubben. Foto: Stine Tidsvilde Sport og Spil Træt af tilværelsen: Jagter trecifret millionbeløb

Se også: Tak for sejren: - Usædvanlig opdækning

Se også: Katastrofe: Fik sejren foræret

3 kommentarer
Vis kommentarer