For nogen var det indlysende, for andre en overraskelse, at Silkeborg IF mandag valgte at skride til fyring af træner Jesper Sørensen efter en miserabel start på sæsonen.
I den sidste kategori hører Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting, der de dårlige resultater til trods ser Jesper Sørensen sopm en syndebuk i klubben, der som oprykker stort set ikke har forstærket sig, men troet på, at den ekisterende trup kunne klare at holde sig i Superligaen.
- Det forbavser mig noget. Jesper Sørensen har haft en sindssyg hård opgave i Silkeborg.
- Men der var ingen opbakning fra den sportslige ledelse. Hverken sportschef eller direktør var der i går (efter nederlaget til Brøndby, red.) og bakke om om træneren, og det kan man jo være lidt forbavset over. At de ikke er der for den træner, de har. Det er jo ikke med Jesper Sørensens gode vilje, at man ikke har forstærket sig i transfervinduet, siger Stig Tøfting.
Fire point gav fyring: Jesper Sørensen færdig i Silkeborg
Den tidligere landsholdsspiller påpeger, at selv om det blot er blevet til fire point i 17 kampe, så er mange af kampene tabt med et enkelt mål - og det har således været stolpe ud for Silkeborg - som det jo ofte er bundholdets lod.
- I de seneste kampe har de haft fint med chancer. Men i de afgørende situationer har de fejlet, og det falder tit tilbage på træneren, siger Stig Tøfting.
Træner-fyring nummer to i Superligaen på vej
Han tror, at Silkeborg ved at hive Kim Poulsen ind som ny træner satser på at kunne lave en slutspurt a la den, Randers lavede i sæsonen 2009/10, hvor Ove Christensen blev hevet ind fra højre og præsterede mirakler.
- Det man håber på er, at man kan hive en ind, der kan lave en Ove Christensen, da han med Randers hentede 19 point i forhold til AGF.
- Men når man kigger på det, har Silkeborg blot scoret 8 mål i 17 kampe. Det vinder man ikke meget af, siger Stig Tøfting.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.