TV: Ubehagelig tifo sviner modstanderne

Silkeborgs fans sendte bredside mod ærkerivalerne inden lokalderbyet torsdag aften

At kærligheden mellem Silkeborg IF og FC Midtjyllands fans kan ligge på et meget lille sted, er vist ingen hemmelighed.

På de midtjyske motorveje vil man med garanti går så vidt og sige, at næstekærligheden er nogenlunde lige så stor som på strækningen mellem Parken og Brøndby Stadion i hovedstaden.

HVIS man var i tvivl om forholdet, var det bare at tune ind på TV3 Sport 1 torsdag aften - sådan cirka kl. 18, hvor der var kampstart mellem de to lokalrivaler i Superligaen.

Og velkomsten fra en skare af Silkeborgs mest hardcore fans var ikke til at tage fejl af, som man kan se i tv-klippet over artiklen.

'Hader FCM' og 'Plastik siden 1999' stod der på sorte skilte, der blev vist, inden kampen blev fløjtet i gang.

Sidstnævnte skilt er reference til FC Midtjylland, der har eksisteret siden 1999, hvor Ikast fS og Herning Fremad blev slået sammen til holdet, der i dag er en faktor i toppen af dansk fodbold.

Senere fik gæsternes Jakob Poulsen muligheden for at bringe FCM foran, da han sendte et direkte frispark over muren mod den del af målet, hvor Silkeborg-keeper Thomas Nørgaard blot kunne skele til.

Men gik bolden i mål?

Nope! En glimrende aktion af Silkeborgs Simon Jakobsen sikrede, at der i stedet blev headet afværgende - til stor frustration for Poulsen, der sandsynligvis havde set det fremragende frispark suse i nettet.

Se den episode herunder.

32 kommentarer
Vis kommentarer