Ulykkelig plaffeminister: Min skyld

Ronnie Schwartz var for en gang skyld i skurkens rolle, da Silkeborg smed sejren mod Hobro

Highlights: Ubesejret Hobro kender deres besøgelsestid i medrivende opgør mod uskarpe Silkeborg

Han skaffede næsten ene og alene oprykningen til Silkeborg med sin 27 sæsontræffere i næstbedste række. Fredag aften kostede Ronnie Schwartz til gengæld dyrt, da Silkeborg på forunderlig vis tabte fredagskampen til Hobro.

Det notoriske målscorer stak dog ikke halen mellem benene, da der for en gang skyld var modgang, og han baseret på fredagens præstation måske bare burde kalde sig 'ministeren'.

- Det er aldrig rart at stå efter en kamp og føle, man har kostet sejren. Men det er sådan, jeg har det nu. Vi var bedre end Hobro, men jeg kunne ikke sparke dem ind. Hvis jeg havde udnyttet de to store chancer i første halvleg, havde vi stensikkert vundet, men min manglende skarphed kostede, lød det ærligt fra Ronnie Schwartz.

Hobro udviste langt større skarphed end Silkeborg og 'stjal' sejren. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Hobro udviste langt større skarphed end Silkeborg og 'stjal' sejren. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
 

I den anden ende af banen havde 20-årige Oscar Hedvall igen en svær Superliga-aften. Den unge keeper var impliceret i 1-2-scoringen, da han ikke kom ud af sit felt, således tometermanden Minor kunne pande sit andet mål ind i kampen.

- Jeg synes faktisk, der er frispark i situationen. Jeg tror, han gav mig en albue. Jeg blev i hvert fald skubbet væk, så jeg ikke kunne komme ordentligt ud til bolden, sagde en tydeligt skuffet Silkeborg-målmand, der dog heller ikke forsøgte at bortforklare noget som helst.

- Jeg kunne have trådt et par skridt tilbage og fået et bedre afsæt. Det er en høj bold i mit område, og jeg skulle have gjort mere ved den.

Hvordan har du det efter endnu en hård kamp både for dig og SIF?

- Jeg har det fint nok. Jeg forsøger at afskærme mig lidt fra medierne, for jeg ved godt, jeg har været involveret i nogle mål og vist usikkerhed i feltet. Men jeg har så stor tro på mig selv, så jeg er sikker på, jeg nok skal få vendt tingene og vise, jeg er en god Superliga-målmand.

Peter Sørensen snød sine venner fra Silkeborg for sejren. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Peter Sørensen snød sine venner fra Silkeborg for sejren. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Mens spillertunnelen vrimlede med slukørede SIF’ere, luskede Peter Sørensen ud til pressen. Han var selvfølgelig ikke flov over at have taget tre point på sin tidligere hjemmebane, men Hobro-chefen var i hvert fald mere afdæmpet end vanligt.

- Jeg ved ikke, om det var decideret ufortjent, vi fik sejren, men det var i hvert fald langt fra vores bedste kamp. Jeg er altid glad for at være her på stadion, og jeg ønsker alt det bedste for mine venner i Silkeborg, men jeg er meget tilfreds med, at vi fik tre point i en kamp, hvor vi leverede sæsonens ringeste indsats, sagde Peter Sørensen.

Sport og Spil Superligaen starter: Sådan står FC Midtjylland

Niklas Backman i aktion for AGF i forrige sæson. Foto: Jens Dresling Sport og Spil NU starter Superligaen: Sådan står AGF

Ståle Solbakken har været på rov i Superligaen. Tre spillere har han hentet hos konkurrenter - senest Jens Stage i AGF. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Derfor går Ståle på rov hos konkurrenterne

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere