De skal tale om slutspil. Og det ER et slutspil.
I dag burer Divisionsforeningens medlemmer, klubberne fra de to bedste fodboldrækker, sig inde for at blive enige om en ny struktur for afviklingen af Superligaen og 1. division. Og de kommer ikke ud, før bolden er sparket i kassen.
Det er sidste chance for at blive enige. Et færdigt forslag skal nemlig afleveres fredag, så DBU’s bestyrelse kan nå at behandle det på sit møde 20. juni.
Ove P.: Slutspillet låser min job-jagt
Og direktør Claus Thomsen er optimist:
- Det er mit indtryk, at alle gerne vil det bedste for dansk fodbold. Der er vilje til at finde et nyt format, som kan give ny dynamik i både Superligaen og 1. division, siger han vel vidende, at klubberne også møder frem med vidt forskellige interesser.
- Men jeg tror, parterne kan forenes ved at bøje nogle detaljer. Der er ingen af de to modeller, som er nogen katastrofe for nogen af parterne. Alle er potentielt vindere.
Blev mester på slutspil: Drop det i Superligaen
Han bekræfter, at der nu kun er to modeller i spil, som er udarbejdet af det hollandske konsulentfirma Hypercube . De indeholder begge slutspil og har henholdsvis 12 og 14 hold i Superligaen.
Når Claus Thomsen taler om at bøje detaljer, handler det givetvis om at placere gulerødder de rigtige steder i strukturen, så alle klubber har noget at spille for til det sidste.
Det vil formentlig være essentielt, at klubberne i den nedre del af slutspillet har noget at ’spille op efter’. Det vil sige, at den sidste af de Europa League-pladser, der normalt tilfalder subtoppen, skal bringes i spil i et sidste slutspil, som beskrevet i hosstående boks.
Superligaen i knæ: Seerne svigter superkampen
Fælles for klubberne er, at de – såvel sportsligt som økonomisk - gerne vil bevare spændingen længst muligt, have flere kampe mellem ’jævnbyrdige modstandere’ og på den måde også løfte kvaliteten til gavn for danske klubber i europæisk konkurrence.
Mens topholdene vil bevare en række med 12 hold, kan ’elevator-klubberne’ se en interesse i at udvide til 14.
Et nyt forslag skal have en opbakning fra 70-80 procent af klubberne. I modsat fald spilles der videre efter den nuværende model med 33 kampe uden slutspil.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.