Skilt ad: Pragtscoringer på stribe

Forrygende FC Nordsjælland knuste SønderjyskE i slaget om midten

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Fire fornemme scoringer – et bragende langskud, to gange opspil og afslutning lige efter fodboldens ABC samt en klassiker med en frispilning i dybden – banede vejen for FC Nordsjællands overbevisende triumf i slaget om Superliga-midten mod SønderjyskE.

4-1 blev sejrscifrene til gæsterne på Sydbank Park, og den flotte opvisning gav ikke kun tre værdifulde point, men også en økonomisk gevinst i form af en øget andel af de TV-placeringspenge, som uddeles efter denne runde.

Om der bliver tale om et seks eller syvcifret beløb afhænger af slutplaceringen når alle kampe er spillet.

Stortalentet Mikkel Damsgaard var manden, der satte gang i det hele med et langskudsmål fra kanten af straffesparkfeltet, der dykkede ned i fjerneste hjørne hos Sebastian Mielitz, allerede efter otte minutter.

Og i starten af 2. halvleg så man så med få minutters mellemrum to gange super-opspil iscenesat af Mikkel Rygaard, fortsat af veloplagte Isaac Atanga på højrekanten, der først serverede bolden ind i fødderne på Kian Hansen. Dernæst til banens bedste – Mikkel Damsgaard.

I begge tilfælde skulle de helt udækkede blot skubbe bolden den sidste meter over linjen.

Der var nok at tale om for Glen Riddersholm i Haderslev-lejren. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Der var nok at tale om for Glen Riddersholm i Haderslev-lejren. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
 

Mohammed Kudus sluttede FCN-scoringsfesten, da han efter frispilning i dybden sendte bolden sendte bolden forbi Mielitz og definitivt lukkede kampen.

De boldstærke og lynhurtige FCNere var fra start klart bedst i det underholdende opgør, hvor hjemmeholdet kom godt tilbage efter gæsternes chokstart.

Det kunne have medført udligning allerede fire minutter efter Damsgaards pragtmål.

Forkert offside
Men Mart Lieder fik en scoring underkendt for off-side. Udefra set lignede det en fejl af linjedommeren. I hvert fald viste TV-billederne, at FCN-back´en Clinton Antwi ikke var kommet med frem, da hjemmeholdets hollandske bomber modtog bolden.

Jeppe Simonsen, der kom med fra start fordi Alexander Bah ikke blev klar efter en skade, sørgede dog for udligning til 1-1 midt i 1. halvleg, da han sikkert omsatte Lieders flotte aflevering til scoring. Og efterfølgende var der gode chancer i begge ender.

Blandt andet bragede Isaac Atanga bragede et skud på overliggeren, mens Patrick Banggaard headede i jorden i stedet for i nettet på en meget stor hovedstødschance inden pausen.

Men til gengæld stod der altså FCN på stort set det hele i de sidste 45 minutter.

Daniel Pedersen forsøgte at holde humøret højt, da han var alvorligt syg. Foto: Privatfoto Sport og Spil Daniel var en lur fra at dø

Jack Castelijns er født døv, men alligevel spiller han 2.division for Vanløse. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Uhørt succes: VM-topscorer er døv

Sådan staves Edgar Babayan på armensk: Էդգար Բաբայան. (Foto: Ernst van Norde) Sport og Spil Voksede op i flygtningelejr: Nu tager han Superligaen med storm

2 kommentarer
Vis kommentarer