Skov-show i FCK-massakre

Superliga-topscorer Robert Skov bragede tre mål i kassen, da FCK baskede OB 6-1 i forårspremieren i Parken

Robert Skov tiljubles efter en af sine tre scoringer. Foto: Lars Poulsen
Robert Skov tiljubles efter en af sine tre scoringer. Foto: Lars Poulsen

PARKEN (Ekstra Bladet): Ingen Fischer, ingen N’Doye, ingen problemer.

For hvad betyder fraværet af et par stjerner, så længe Robert Skov er på banen? Efterårets store profil i Superligaen startede sit forår med et brag i Parken.

To gange begik OB frispark tæt på eget felt, to gange straffede Superliga-topscoreren fynboerne. Og så scorede han også lige på et straffespark i kampens tillægstid.

Med et frisparksmål i hver halvleg og straffesparksscoringen til sidst nåede han op på 21 sæsonscoringer, da FC København massakrerede et svagt OB-hold i nationalarenaen.

6-1 stod det på måltavlen, da den ulige kamp var forbi, og FCK fik dermed en perfekt start på foråret, og særligt må det glæde manager Ståle Solbakken, at Robert Skov bare ser ud til at fortsætte i efterårsgearet.

Et frispark i nærheden af feltet er et halvt straffespark for manden med Superligaens bedste sparketeknik.

Artiklen fortsætter under billedet.

Robert Skov scorede tre gange i FCK's 6-1-sejr over OB: Foto: Lars Poulsen
Robert Skov scorede tre gange i FCK's 6-1-sejr over OB: Foto: Lars Poulsen

FCK havde i kampens indledning et massivt boldovertag, og efter fine kombinationer i højre side tilfaldt første chance netop Robert Skov i sjette minut.

Bolden lå til Superliga-topscorerens normalt præcise venstre ben, og der var ikke langt ind til Sten Grytebust mål, men for en gangs skyld svigtede Skov og sendte sin afslutning langt forbi mål.

Fynboerne blev presset langt tilbage og havde svært ved at holde fast i bolden.

Det var tydeligt, at den våde bane gjorde arbejdsforholdene vanskelige, og det resulterede i mange uprovokerede fejl og masser af glidende tacklinger.

OB var sjældne gæster i FCK-feltet, men efter et kvarter var Casper Nielsen tæt på, efter Denis Vavro tøvede.

OB-spilleren fik hårdt presset afsluttet tæt under mål, men Jesse Joronen stak en næve i vejret og forhindrede en fynsk føring.

Jakob Michelsens mandskab slap igennem de første tyve minutter uden at give det helt store væk, men midt i halvlegen slog FCK til.

En veloplagt Rasmus Falk vristede sig fri og lagde en farlig bold på tværs i OB-feltet.

Ramon Leeuwin forsøgte at afværge, men fik i stedet lagt bolden perfekt til rette for Nicolaj Thomsen, der fra kanten af det lille felt knastørt bankede FCK foran 1-0.

Efter en halv times spil fordoblede Peter Ankersen så føringen.

Han blev spillet fri i dybden af Robert Skov og afdriblede smart Jacob Barret Larursen, der på røv og albuer gled igennem feltet, mens Ankersen med venstreskøjten passerede Sten Grytebust.

Artiklen fortsætter under billedet..

 

En klassescoring af landsholdsreserven, og så var den kamp praktisk talt afgjort.

OB-holdet virkede rådvildt, og Janus Drachmann måtte kort før pausen tage grovfilen i brug for at stoppe Rasmus Falk.

Det kostede et gult kort og et frispark i namnam-afstand til Robert Skov. Efterårets store profil tog tilløb, sendte bolden over muren og ind forbi Grystbust.

Ingen i Parken virkede overraskede, Skov-huggeren havde slået til igen.

De to hold har de seneste sæsoner spillet tætte kampe, men søndag aften var der klasseforskel.

FC København fortsatte dominansen efter pausen, og energiske Zeca gjorde det i 52. minut til 4-0, da han udnyttede Jacob Barretts for korte tilbagelægning.

FCK-kaptajnen kastede sig og fik prikket bolden forbi Grytebust. Bashkim Kadrii var kort efter tæt på med en reducering mod sin tidligere klub, men Joronen klarede med en fin redning forsøget.

OB kom dog på måltavlen efter en times spil, og Joronen kunne intet stille op.

Efter et hjørnespark endte bolden for fødderne af Ryan Johnson Laursen, der tæt under mål gav de medrejsende fynboer lidt af juble over.

Det blev det eneste, de fik lov at glæde sig over i premieren. Til gengæld fik FCK-publikummet et mål mere at gå hjem på.

Et lille kvarter før tid fik FCK frispark en håndfuld meter uden for OB-feltet. Robert Skov linede op, og så er det nærmest overflødigt at fortælle, hvad der så skete.

Naturligvis sendte han bolden hårdt over muren og i mål. 5-1 til FCK og Skov nåede op på 21 Superliga-scoringer, da han med kampens sidste spark passerede Grytebust fra straffesparkspletten.

Med sejren, der godt kunne været blevet endnu større, lægger FCK en presbold på FC Midtjylland, der mandag møder Vendsyssel.

Københavnerne er seks point foran guldkonkurrenten.

Robert Skov lukkede ballet på straffespark. Foto: Lars Poulsen
Robert Skov lukkede ballet på straffespark. Foto: Lars Poulsen
 

OB bør - ligesom Brøndby - spiller sig i Top 6, mener eksperterne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Kommer de ikke med i slutspillet, så er det en skuffelse'

Matti Nykänen blev løsladt for vold mod sin tredje kone, Mervi Tapola, i 2005. Hun tog imod ham, men snart var bruddet i gang igen. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Legendens ufattelige liv: Knivstik, strip, porno og fængsel!

Hakeem al-Araibi ankommer til retten i Thailand for at kæmpe sin sag i den forgangne uge. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 10. feb. 2019 - kl. 13:23 Fodboldspiller frygter for sit liv: Hjælp mig!

Se også: Superliga-trænere i skænderi: - Jeg var nødt til at reagere
1 af 16 Foto: Lars Poulsen
2 af 16 Foto: Lars Poulsen
3 af 16 Foto: Lars Poulsen
4 af 16 Foto: Lars Poulsen
5 af 16 Foto: Lars Poulsen
6 af 16 Foto: Lars Poulsen
7 af 16 Foto: Lars Poulsen
8 af 16 Foto: Lars Poulsen
9 af 16 Foto: Lars Poulsen
10 af 16 Foto: Lars Poulsen
11 af 16 Foto: Lars Poulsen
12 af 16 Foto: Lars Poulsen
13 af 16 Foto: Lars Poulsen
14 af 16 Foto: Lars Poulsen
15 af 16 Foto: Lars Poulsen
16 af 16 Robert Skov tiljubles efter en af sine tre scoringer. Foto: Lars Poulsen
116 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen