Skruer omgående ned: FCK reagerer prompte

Parken Sport & Entertainment skruer ned for forventningerne efter bronzen

Skruer omgående ned: FCK reagerer prompte

Highlights: FC København måtte nøjes med en tredjeplads efter nederlag i Randers

Selskabet bag Superliga-klubben FC København, Parken Sport & Entertainment, har mandag nedjusteret forventningerne til sit økonomiske resultat i 2021.

I marts meddelte selskabet, at man forventede at omsætte for 1,05-1,2 milliarder kroner, og det er nu sat ned til 1,05-1,15 milliarder kroner.

Samtidigt er forventningerne til årets resultat nedsat fra 0-75 millioner kroner til 0-50 millioner kroner før skat.

Nedjusteringen kommer, efter FC København mandag sluttede som nummer tre i 3F Superligaen.

FC København må nøjes med at spille med i Conference League i næste sæson efter tredjepladsen i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FC København må nøjes med at spille med i Conference League i næste sæson efter tredjepladsen i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dermed skal holdet spille med i kvalifikationen til Conference League i stedet for Europa League, som selskabet i første omgang havde sat sine forventninger efter.

De netop nedjusterede forventninger er sat efter deltagelse i Conference Leagues gruppespil.

FC København skal dog først succesfuldt gennem i alt tre dobbeltopgør i kvalifikationen, inden den målsætning er opfyldt.

Anderledes elektrisk er stemningen i Brøndby, der resten af mandagen - og måske også ind i tirsdagen - kan fejre klubbens første mesterskab i 16 år. Du kan også deltage på afstand ved at følge guldfesten i livebloggen her.