Skuffet AGF-chef: Håbløst og utilgiveligt

To røde kort stjal fokus, da Silkeborg indviede JYSK Park med en dramatisk sejr over lokalrivalerne AGF

Følg Superligaen

Stjerneregn over Silkeborg: Så fedt er det nye stadion!

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Hold da fest! Silkeborgenserne fik drama og fuld valuta for alle pengene, da byens nye Superliga-stadion blev indviet.

En åben slagudveksling, to røde kort og tre flotte mål blev udbyttet, da 9.411 var med til åbningsfesten i Silkeborg, hvor lokalrivalerne fra AGF slog et smut forbi.

Et hurtigt rødt kort til Dino Mikanovic ødelagde gæsternes chancer for at drille værterne for alvor, og Glen Ridderholm var ikke tilfreds med sin kroatiske back, der først brokkede sig og siden kom for sent i en duel på midten af banen.

- Det andet gule kort er håbløst lavet, og det er utilgiveligt at sætte sit hold i en sådan situation. Ikke at det første gule er mindre dumt, men når man er fra Kroatien, sidder følelserne lidt uden på tøjet, når man føler, man bliver bortdømt.

- Ellers synes jeg, vi havde fortjent mere, og vi dominerede kampen, selv om vi længe var i undertal. Men faktum er, vi står tomhændet og må nu kigge indad, lød det fra Glen Riddersholm, der ikke ville kommentere på dommerpræstationen - andet end at medgive, det røde kort til Dino Mikanovic var ‘i orden’.

doc6w1lu6qo4wn9r1bqa8x.jpg 

Martin Spelmann var noget mere kritisk over for dommer Jørgen Burchardt:

- Mit mål skulle aldrig have været annulleret. Det var et perfekt timet indlæg, og jeg føler, målet bliver stjålet fra os. Derudover er det håbløst, Moro ikke får rødt kort allerede første gang, da han stanger ud efter mig. Det kan godt være, han ikke rammer mig, men det er da rødt for at forsøge en skalle, rasede Spelmann, inden han fyrede en stikpille af mod festværterne fra Silkeborg:

- Det var lidt sørgeligt, de ikke ville spille fodbold på deres nye stadion. De klappede bare langt, men det gav desværre to mål, og det er foræringer fra os.

doc6w1muju0svb1gdjvacel.jpg 

Silkeborgs manager, Peter Sørensen, tog den dramatiske åbningsfest med en noget lavere puls, hvilket de tre point havde meget at gøre med.

- Der var drama på fra start til slut, og jeg er stolt over spillerne, fordi de fuldendte festen. Fodboldkampen var vores bidrag til denne byfest, og det var en oplevelse for livet for både spillerne og jeg - samtidig var sejren meget tiltrængt i øjebliksbilledet.

- Jeg er uenig i Spelmanns analyse af kampen, for vi scorer to flotte mål. Vi ville gerne have kreeret endnu flere chancer og dræbt kampen, men i stedet vandt vi den på point. Jeg håber, vi nu kan skabe os en rigtig god hjemmebane på JYSK Park, og næste gang er presset forhåbentlig mindre, sagde en lettet Silkeborg-chef, der nu er på tavlen.

Silkeborg-profil dummer sig to gange på kort tid og får til sidst rødt:

Udsolgt stadion-åbning: Se tre mål og to røde kort

Superligastatus: Så stærke er klubberne - og her skal de handle

Superliga-trænernes egen dom: Her er de fire vigtigste ingredienser i vores sæson

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.