Skuffet over kollaps: - Det var uacceptabelt

En skuffet Thomasberg lagde ikke skjul på, at han gerne ville have haft mere ud af kampen i Farum, hvor defensiven ifølge ham ikke stod tæt nok

Thomas Thomasberg var på ingen måde tilfredes efter kampen mod FC Nordsjælland, som Randers tabte 4-1. Foto: Anders Kjærbye
Thomas Thomasberg var på ingen måde tilfredes efter kampen mod FC Nordsjælland, som Randers tabte 4-1. Foto: Anders Kjærbye

Randers startede med 20 gode minutter mod FC Nordsjælland, men mere blev det ikke til. De lukkede fire mål ind, hvilket træneren, Thomas Thomasberg, overhovedet ikke er tilfreds med.

- Jeg er rigtig træt af, at vi skal stå efter en kamp og snakke om fire mål. Det er for mange, der går ind. De scorer på to kontraer og et hjørnespark, og det skal de ikke på deres egen hjemmebane mod os, siger han.

Han fremhæver de første tyve minutter, hvor Randers var i kontrol over kampen, og dem ville han gerne have haft mere ud af.

- I dag der skal vi have det føringsmål, som ville have været rigtig godt for os i forhold til selvtillid.

- Vi dummer os på et enkelt boldtab, hvor vi ellers har godt fat i boldbesiddelsen i første halvleg, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne

Patrik Carlgren ærgrer sig efter sit kæmpe drop ved scoringen til 3-0. Foto: Anders Kjærbye
Patrik Carlgren ærgrer sig efter sit kæmpe drop ved scoringen til 3-0. Foto: Anders Kjærbye

Thomas Thomasberg var på ingen måde tilfredes efter kampen mod FC Nordsjælland, som Randers tabte 4-1. Foto: Anders Kjærbye
Thomas Thomasberg var på ingen måde tilfredes efter kampen mod FC Nordsjælland, som Randers tabte 4-1. Foto: Anders Kjærbye
 

Det var ifølge Thomasberg defensiven og midtbanen, som ikke stod tæt nok sammen, hvilket åbnede muligheder for Nordsjællands hurtige offensiv.

- Jeg har også givet udtryk for i omklædningsrummet, at den der måde, vi beskyttede os på til sidst i kampen, selvom vi fik en reducering, den var uacceptebel.

- Det er jo bagkæden og midtbanen. Længere er den ikke. Det er selvfølgelig inde fra de centrale pladser. Vi bliver nødt til at stå endnu tættere sammen og arbejde endnu hårdere for tingene. Det var ikke fordi, de ikke ville løbe deres meter, de kommer bare til at løbe dem enkeltvis, og så bliver du skilt ad, siger han.

Det var Randers' fjerde kamp på udebane i denne sæson, og det er endnu ikke blevet til en sejr, når de er væk hjemmefra. Det har de behov for at ændre på, mener Thomasberg.

- De fleste hold er jo bedst på hjemmebane, men hvis man også gerne vil ende et godt sted til sidst, så skal man også vinde kampe på udebane, siger han.

Se også: Angriberne i festhumør: Målshow i Superligaen

Se også: Raser over ulovligt mål: - Dommeren undskyldte omgående

En skuffet Paul Onuachu i sekunderne efter nederlaget til Malmø ved kvalifikationen til Europa League. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Mysteriet om lange-Paul: Derfor er FCM-stjerne helt væk fra brættet

2 kommentarer
Vis kommentarer