Annonce:
Annonce:

Skydegale aalborgensere reddede æren mod FCN

AaB formåede kun at få et point ud af et klart overtag i spil og chancer mod de tandløse tigre fra Farum

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

AALBORG (Ekstra Bladet): AaB pustede og prustede kampen igennem, og til slut lykkedes det nordjyderne at blæse FC Nordsjælland og målmand Indy Groothuizen omkuld - i hvert fald en enkelt gang i fredagens 1-1 kamp i Superligaen.

Men det uafgjorte resultat fjerner ikke lugten af krise i Aalborg. Af de sidste syv kampe er blot en enkelt vundet, og angrebskrisen blev i hvert fald igen udstillet, da hjemmeholdet nærmest bombarderede et ufarligt udehold kampen igennem.

AaB virkede ellers ivrigt efter at begrave alle spekulationer om krise tidligt i kampen. Aalborgenserne tromlede i hvert fald over de unge tigre fra første fløjt.

Annonce:

Marco Meilinger og Christian Bassogog havde begge en stor hovedstødschance, inden de første fem minutter var rundet. Og fordi udeholdet havde svært ved at sætte tre sammenhængende afleveringer sammen, fastholdt AaB presset hele første halvleg - en halvleg, hvor FCN kun brugte fire minutter sammenlagt på modstanderens sidste tredjedel af banen.

I AaB har man dog store problemer med at udnytte sine chancer denne sæson, og fredagens frontduo, Bassogog og Jannik Pohl, fyldte for lidt i gæsternes felt. Til gengæld er begge herrer hurtige på fødderne, og det var ved at give hjemmeholdet en kæmpe mulighed efter godt 20 minutter.

Bassogog sendte med en genial hælaflevering sin makker fri mod mål, men i afslutningsøjeblikket kom Andreas Maxsø og Pascal Gregor imellem i fint samarbejde.

Se detaljen her:

Endnu tættere kom nordjyderne på en føring efter 27 minutter, da der var dobbelt op på stolpeskud. Først følte Casper Sloth bolden mod målhjørnet fra kanten af feltet, men Indy Groothuizen nåede mirakuløst op og parerede kuglen på overliggeren. På returen var det Patrick Kristensen, der sendte sit hovedstød på øverste målstolpe.

Annonce:

FC Nordsjælland blev domineret i samtlige betydende statistikker i første halvleg bortset fra den vigtigste - antal scorede mål. Udover et par kontrachancer til brandvarme Godsway Donyoh havde Kasper Hjulmand ikke meget at glæde sig over. Det kunne ses på cheftrænerens positur på sidelinjen, hvor begge hænder konstant fandt vej til hovedbunden i ren og skær afmagt.

FC Nordsjælland har dog noget, man i høj grad mangler i Aalborg. En målscorer. Ti minutter inde i anden halvleg strøg hurtige Donyoh ned ad venstre kant og lagde et skruet indlæg midt i boksen. Her havde Marcus Ingvartsen taget et perfekt løb, og udførelsen af hovedstødet var endnu bedre. Bum, så var gæsterne ud af det blå på 1-0 via Marcus Ingvartsens ottende sæsonmål.

57998609.jpg

AaB forsøgte ihærdigt at presse på for udligningen, men det var FCN-anfører Andreas Maxsø, der var tættest på at komme på måltavlen for AaB på dette tidspunkt. Maxsø snittede efter 70 minutter et hårdt indlæg og gav det endnu mere fart, men igen var Indy Groothuizens reaktionsevne på stegen fabelagtig.

Annonce:

Syv minutter senere kom forløsningen dog for værterne. Unge Joakim Mæhle slap fri i højre side og brugte Frederik Børsting som bande til at komme tæt under mål og afslutte spidst bag Groothuizen. Meget sigende for AaB at den unge højre back blev redningsmanden.

Rasmus Würz var tæt på at matchvinder i sin rekordsættende 398. Superliga-kamp, men overliggeren stod i vejen på sliderens langskud, og så måtte AaB lade sig nøje med et point.

Se begge mål her:

Brøndby-scoop er sommerens bedste køb

OB-angriber giver igen: Urealistiske forventninger 

Rekordlisten: Her er de 20 utrættelige Superliga-legender

Kom tæt på Superligaens nye stjerne: Derfor har Brøndby-juvel aldrig været bedre

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: