Slagtede klubben på tv: Nu vil han væk

Alexander Juel Andersen er åben for en ny klub efter Vendsyssels nedrykning, fastslår agenten

Vendsyssel-anfører afslører internt kaos: Der er truffet så mange vanvittige og elendige beslutninger. Video: Discovery Networks Danmark

Vendsyssel FF har mistet mange spillere, siden klubben rykkede ud af Superligaen, men i sidste uge fastslog sportsdirektør Ole Nielsen over for tipsbladet.dk, at han forventer, der efterhånden er sat en prop i afgangene fra spillertruppen.

Alexander Juel Andersen kan dog stadig være på vippen.

Den tidligere AGF-spiller har med egne ord haft den bedste sæson i sin karriere, og han var den Vendsyssel-spiller, der var på banen i flest minutter i Superligaen. Forsvarsspilleren håber, at Superligaen også bliver hans ugentlige arbejdsplads på den anden side af transfervinduet.

Det fortæller agent Michael Johansen.

- Jeg tænker, at der må være flere klubber på højeste niveau i Danmark, der har noteret sig, at Alexander har spillet en rigtig flot sæson, så jeg har høje forventninger til, at der sker noget i løbet af sommeren. Han vil gerne prøve noget nyt, nu hvor Vendsyssel er rykket ned, siger Michael Johansen til tipsbladet.dk.

Artiklen fortsætter under billedet..

Vendsyssel FF risikerer at miste anfører Alexander Juel Andersen efter nedrykningen fra Superligaen. Foto: Jens Dresling
Vendsyssel FF risikerer at miste anfører Alexander Juel Andersen efter nedrykningen fra Superligaen. Foto: Jens Dresling
 

Alexander Juel Andersen er anfører i Vendsyssel FF, og i kølvandet på nedrykningen var han ude med en hård kritik af ledelsen i den nordjyske klub.

- Der sker så mange vanvittige ting, og der er truffet et hav af elendige dispositioner hele vejen rundt, sagde Juel Andersen blandt andet til Canal 9 i et interview, du kan se i sin fulde længde i videoen i toppen af artiklen.

Efterfølgende har forsvarsspilleren været kaldt til møde med sportsdirektør Ole Nielsen, og Michael Johansen fortæller, at han også har snakket sagen igennem med Vendsyssel-spilleren.

- Jeg har haft en snak med Alexander om det. Hvad vi talte om, bliver mellem os, siger han.

28-årige Alexander Juel Andersen har et år tilbage af sin kontrakt med Vendsyssel FF.

Se også: Irriteret Superliga-chef: Vi blev fyldt med løgn

Se også: Skarp kritik for åben skærm: Anfører foran skæbnemøde

Jan Magnussen skal efter Le Mans forhandle ny kontrakt (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Scorer millioner på Le Mans: Så meget tjener de danske stjerner

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere