Slagtet og ydmyget!

Et modløst og tandløst OB-hold blev kørt fuldstændig over af Silkeborg. Fynboerne ligner en klokkeklar nedrykningskandidat

Silkeborg gav OB en lussing af dimensioner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg gav OB en lussing af dimensioner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Lad os bare parkere al snak om, at OB er for gode til at rykke ud af Superligaen…

Det var en surrealistisk ringe præstation, som fynboerne lagde for dagen i Søhøjlandet, og OB virker slet ikke gearet til den tætte nedrykningskamp i pulje 1.

Tenniscifre mod et detroniseret Silkeborg-mandskab siger det hele, og spørgsmålet til 1000 kroner er, om Jakob Michelsen har mere at give OB...

Baseret på mandagens forestilling i Silkeborg, så er fynboerne storfavoritter til at ryge ned på puljespillets tredjeplads under Lyngby og Sønderjyske.

De stribede blev ydmyget på alle leder og kanter. De var uskarpe oppe foran, ustrukturerede i presspillet og yderst gavmilde med pladsen til de kommende 1. divisionsangribere omkring eget felt.

Når det er sagt, så fik OB bestemt heller ikke hjælp af dommertrioen i Søhøjlandet.

Ret beset burde Jakob Michelsens mandskab have gået til pause med en føring, da Junior Brumado scorede med armen, og der var offside på Nicolai Vallys’ scoring, mens unge Max Fengers mål fejlagtigt blev underkendt for offside… Tre fejl, der alle var blevet rettet af VAR.

OB kunne selvfølgelig ikke bare have udnyttet bare nogle af de fejl, som Silkeborg igen og igen gav væk i udspillet fra eget felt, og som de fleste andre gæster på Jysk Park har straffet brutalt tidligere på sæsonen.

I stedet fik Silkeborg god plads til at boltre sig på kunstgræsset. OB undlod at presse ordentligt op på Silkeborgs teknikere, og så kan de fremtidige nedrykkere godt spille bold.

Se også: Ligner en fyreseddel!

Artikel forsætter efter billeder:

Mathias Hebo Rasmussen har vist sig frem som en af profilerne hos Lyngby. Der i manager-spillet tilmed kan hentes for beskedne midler. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kig denne vej: En billig vej til succes

Billedgalleri

1 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
2 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
3 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
4 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
5 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
6 af 19 
7 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
8 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
9 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
10 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
11 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
12 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
13 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
14 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
15 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
16 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
17 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
18 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
19 af 19  Silkeborg IF mod OB på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Efter 25 minutter kombinerede værterne fint, inden Nicolai Vallys slog et tidligt indlæg, som Junior Brumado kastede sig hovedkulds ind i. Brasilianeren var presset hårdt af Ryan Johnson Laursen, men en nærgranskning af tv-billederne viste, at Brumado fik væltet den lille runde over stregen med armen.

Bare tre minutter senere faldt Vallys’ offside-scoring, da han modtog et fladt indlæg fra Frederik Møller efter samme opskrift som det første mål.

Tøffe skærer igennem: Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

Jakob Michelsen ville se en chok-effekt efter pausen, så cheftræneren skiftede tre mand. Men det var fynboerne selv, der fik kniven.

Igen gav de stribede oceaner af plads foran eget felt, og så takkede Brumado og huggede tørt til. Den første ’rene’ scoring i kampen.

Ydmygelsen fortsatte fem minutter senere, da Mads Emil Madsen spadserede ugeneret igennem og lagde bolden ind bag den stakkels debutant i målet, Sayouba Mandé, der afløste Oliver Christensen, som gik i stykker under opvarmningen.

Emil Holten gjorde det til 5-0 efter ping pong på et hjørnespark, mens Alexander Lind slog sidste søm i ligkisten til 6-0, da OB-forsvaret igen lignede overvægtige, bagstive serie 4-spillere og inviterede Silkeborg-spillerne indenfor.

Pinlig, fynsk fadæse!

Herunder kan læse, hvordan Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, ser på resten af Superliga-sæsonen, ligesom der er meget, meget mere Superliga-læsestof.

Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

Se også: Opfordring til danske fans: Tænk jer nu om

Se også: Coronavirus: Disse kampe får flere tilskuere

Se også: Skader og sygdom rammer OB

203 kommentarer
Vis kommentarer