Fejl 503

Fejl 503

Sløseri koster: Europa-drømmen lever for Randers

Randers havde ikke meget at komme med mod Sønderjyske men fik alligevel et stort resultat med hjem

SønderjyskE og Randers delte i en intens kamp om Europa - se højdepunkterne her. Video: Discovery Networks Danmark

Fejl 503

Fejl 503

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Lad os med det samme slå fast, at hverken SønderjyskE eller Randers vil klæde dansk fodbold i Europa næste sæson, hvis det når så vidt…

I hvert fald ikke, hvis man skal bedømme mandskaberne ud fra søndagens duel i Haderslev, hvor værterne havde fortjent at få en klar sejr, men sjuskede det hele væk mod Randers, der mod spil og chancer fik reddet 1-1 med fra mødet i Europa Playoff.

Særligt i anden halvleg havde sønderjyderne mulighed for at sætte trumf på, men igen var de forreste folk ikke skarpe nok, og så ‘stjal’ Randers et godt resultat på deres eneste chance i opgøret.

Marxen: - Det var ikke godt, men vi fik et brugbart resultat. Video: Discovery Networks Danmark

Randers’ store problem, igen i denne sæson, har været at score mål. Gæsterne gjorde bestemt ikke meget for at ændre det faktum mod SønderjyskE, hvor Mikael Boman og Emil Riis var fundet værdige til startopstillingen. Ingen idéer og intet bid.

Mest iøjnefaldende aktion fra duoen i første halvleg var, da den svenske halvdel tordnede et indlæg tværs over banen og ud til indkast i modsatte side.

Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
 

SønderjyskE spillede sig gradvist bedre ind i kampen, og særligt Christian ‘Greko’ Jakobsen leverede flere fine lækkerier fra sin nye plads på den centrale midtbane. Men noget chancehav skabte værterne ikke.

Til gengæld var det godt, hvad Danny Amankwaa og Christian Greko fik sat sammen med godt fem minutter tilbage af første akt.

Amankwaa blev sendt af sted i højre og gled af på en sløv Nicolai Poulsen. Den hurtige kant havde herefter oceaner af tid til at levere sit cutback til fremadstormende Greko, der eksekverede i det korte hjørne.

Sønderjyderne formåede at bygge videre præstationen i anden halvleg, hvor det lykkedes at sætte gæsterne under et moderat pres og slette noget af det ringe udtryk fra de første 45 minutter.

Både Mart Lieder og Marco Rojas havde fine tilbud til at fordoble føringen inden uret rundede en time, men Patrik Carlgren trak to gode aktioner ud af ærmet.

Med 20 minutter igen var den svenske Randers-keeper prisgivet, da Mart Lieder fyrede et tordenhug af fra distancen. Denne gang reddede overliggeren de trængte gæster, der mere og mere lignede et mandskab, der bare skulle slippe fra grænselandet med et smalt nederlag…

Men otte minutter før tid faldt kuglen ned foran Saba Lobzhanidze i SønderjyskE’s målfelt, og georgieren omsatte randrusianernes første store chance til mål. ‘Saba’ tog selv initiativet til angrebet og blev flot assisteret af Kevin Conboy, der fandt kantspilleren med et hovedstød tværs gennem feltet.

En bitter pille at sluge for hjemmeholdet, der havde domineret Randers, men sløset sine chancer væk. Dermed er alt stadig åbent før returen i Kronjylland om en uge.

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han

Alexander Zorniger fik 22 Superliga-kampe i spidsen for Brøndby i denne sæson, før han fik en fyreseddel. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil Sidste år er længe siden: Det sendte Brøndby i bakgear

Fejl 503

1 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
3 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
5 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
6 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
7 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
9 af 10 Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
10 af 10 SønderjyskE og Randers delte i det første ud af to opgør, hvor den samlede vinder holder liv i drømmen om Europa. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Fejl 503

Fejl 503

8 kommentarer
Vis kommentarer

Fejl 503

Fejl 503

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere