Slut: Chanceorgie uden vinder i Brøndby

Men FC Midtjylland kommer med både Duncan og Pusic i front fra start

Der er hård kamp i luften mellem Brøndby og FCM (Foto: Lars Poulsen)
Der er hård kamp i luften mellem Brøndby og FCM (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY: (Ekstra Bladet): Frederik Rønnow har fået en forrygende start i Brøndby-trøjen. De seneste tre kampe har han holdt nullet i sejrene mod Viborg, SønderjyskE og FC Nordsjælland.

Nu står Rønnow overfor sæsonens største udfordring, når de danske mestre fra FC Midtjylland gæster Brøndby Stadion.

Rønnow & holdkammeraterne har fundet melodien oven på den svage start med tre nederlag i de tre første kampe.

Thomas Frank kan endnu ikke råde over den jamaicanske landsholdsspiller Rudolph Austin, der stadig venter på arbejdstilladelsen, før han er klar til at træde ind på Brøndby-mandskabet. I bedste fald er han klar om én uge mod AaB på udebane. Når papirerne ikke at komme på plads til den tid, vil han være klar mod FC København 27. september.

Brøndby starter med følgende mandskab: Frederik Rønnow, Johan Larsson, Dario Dumic, Daniel Agger, Riza Durmisi – Martin Ørnskov, Lebogang Phiri, Christian Nørgaard – Magnus Eriksson, Teemu Pukki, Ronnie Schwartz.

Se også: Brøndbys landsholdshit: Derfor bor jeg hjemme hos mor og far

Hos guldvinderne starter FC Midtjylland med følgende mandskab:

Mikkel Andersen, André Rømer, Erik Sviatchenko, Kian Hansen, Daniel Royer – Pione Sisto, Jakob Poulsen, Tim Sparv, Filip Novak – Morten ’Duncan’ Rasmussen, Martin Pusic.

Det bliver interessant at se både Morten Duncan Rasmussen og Martin Pusic i angrebet fra start hos mestrene, der har anfører Kristian Bach Bak på bænken.

Der er masser af hovedstødsdueller i dagens opgør (Foto: Lars Poulsen)
Der er masser af hovedstødsdueller i dagens opgør (Foto: Lars Poulsen)

Bliver Pukki snydt for straffe?

1 af 3 Daniel Agger er med fra start mod FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen)
2 af 3 Morten Duncan Rasmussen og Martin Pusic danner angrebsduo søndag mod Brøndby. (Foto: René Schutze)
3 af 3 Der er hård kamp i luften mellem Brøndby og FCM (Foto: Lars Poulsen)
152 kommentarer
Vis kommentarer