Smed det hele i topbrag

Randers FC havde sejren i sigte, men smed det hele væk mod FC Midtjylland

Jens Cajuste viste vej som Ulvenes lys i flot comeback mod Randers FC

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjylland satsede i sommer på et par erfarne målscorere til guldkampen, da Sory Kaba og Emiliano Marcondes, begge 24 år, blev hentet ind.

Det var imidlertid fra helt anden og ungdommelig kant, at redningen kom, da ulvene mod Randers FC stirrede mod det andet hjemmebane-nederlag i træk.

Først åbnede 21-årige Mikael Anderson en pivvigtig bagdør ind i kampen, da han efter 57 minutter gled udligningen ind til 1-1 bare et par minutter efter Randers FC var kommet i spidsen.

Oplægget skabt af Sory Kaba og Awer Mabil, da australieren blev sendt fri mod baglinjen af Kaba. Det var så det sidste seriøse livstegn fra Kaba i kampen - og fem minutter senere blev Emiliano Marcondes pillet ud, da ulvene skulle forsøge at fuldende comebacket mod de svært nedbrydelige gæster.

Og triumfen blev en kendsgerning kort tid efter, da Evander trak på tværs foran straffesparksfeltet og prikkede kuglen til det defensive kraftværk Jens-Lys Cajuste. Den 20-årige svensker trykkede lidt halvhjertet af og blev begunstiget af Erik Marxens kiksede blokering, så bolden lejrede sig i nettet til 2-1.

En hård skæbne for Randers FC, der havde vist sig nøjagtigt så modbydeligt hårdføre, som de har haft som særkende siden nedturen i Lyngby.

Kronjyderne havde ikke givet nogen åbninger væk til de guldjagende ulve i kampens første 55 minutter, og opskriften på en meriterende sejr virkede kalr, da Simon Piesinger huggede føringen i nettet efter et hjørnespark.

FC Midtjylland virkede totalt lammede og idéforladte, men åbningsmålet nåede ikke for alvor at give tryghed hos kronjyderne før den hurtige udligning faldt.

Randers FC forsøgte sig heroisk i slutfasen på at hindre nederlaget, hvor især sprælske Tosin Kehinde viste sig som en giftig herre i den kronjyske offensiv.

I overtiden fik Randers FC chancen for at udligne på et frispark på kanten af feltet, men Simon Piesinger huggede den gode mulighed over mål.

Jens Stages lejlighed i Aarhus blev udsat for et brandattentat kort efter skiftet fra AGF til FCK. Foto: Lars Poulsen Superligaen - 21. okt. 2019 - kl. 15:50 Ny udvikling i sag om brand-attentat

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen - 21. okt. 2019 - kl. 12:45 Risikerer efterspil: Myndigheder undersøger AGF's tilskuerrekord

Kamil Wilczek scorede to gange mod Lyngby søndag. Topscoreren står med fire træffere i de seneste to kampe og viser storform. Foto: Jens Dresling, Polfoto. Brøndby - 21. okt. 2019 - kl. 13:30 Tøffe vender på en tallerken: - Det lå slet ikke i kortene

1 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
2 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
3 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
4 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
5 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
6 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
7 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
8 af 9 Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
9 af 9 FCM vendte 0-1 til 2-1 i topkampen mod Randers. Foto: Jens Nørgaard Larsen
200 kommentarer
Vis kommentarer