Smed guldet i sidste sekund: Nu straffes Brøndby med kæmpe bøde

Brøndby og Horsens får store bøder efter de skandaløse scener i næstsidste runde af sidste sæson

Brøndby-fans løb på banen efter slutfløjtet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brøndby-fans løb på banen efter slutfløjtet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Masser af fyrværkeri, tilskuere på banen og kast med ølkrus koster nu både Brøndby og Horsens store bøder efter deres møde på Casa Arena i Horsens 18. maj.

Fodboldens Discliplinærinstans oplyser således, at Horsens straffes med en bøde på 50.000 kroner, mens Brøndby må punge ud med 200.000 kroner.

Brøndby er desuden blevet tildelt en betinget fradømmelse af retten til at spille én hjemmekamp i Superligaen eller Sydbank Pokalen med tilskuere.

En straf, der altså kun effektueres, hvis lignende ballade opstår i løbet af denne sæson.

Straffen tildeles på baggrund af dommer Michael Johansens indberetning efter kampen, hvor det blandt andet fremgik, at der blev brugt bemærkelsesværdigt meget pyroteknik samt røgbomber, mens der også blev kastet med plastickrus mod Horsens-spillerne i forbindelse med indkast.

Og så var der naturligvis de voldsomme uroligheder efter slutfløjtet, hvor flere fra Brøndbys fanafsnit tiltvang sig adgang til banen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Brøndby, der dog ikke har ret mange kommentarer til sagen, før de har taget endelig stilling til, om de vil anke straffen.

- Vi vil nu vurdere og gennemgå dommen og sammenligne den med tidligere sager og beslutte, om vi vil gøre mere ved sagen, lyder det fra kommunikationschef, Christian Schultz.

Brøndby blev også tildelt en identisk betinget straf efter pokalsemifinalen i Parken mod FC København 6. april 2016.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brøndby-fans løb på banen efter slutfløjtet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Brøndby-fans løb på banen efter slutfløjtet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sikkerhedsobservatøren, der var til stede ved kampen, har ligeledes indberettet, at Horsens' tilhængere kastede krus mod Alexander Zorniger, og det er på baggrund af den episode, at de straffes med bøde. Ligesom det også noteres, at Horsens ikke havde sørget for et net foran Brøndbys fans, som reglerne ellers foreskriver.

I kendelsen fremgår det, at Brøndby bekræfter at have vidnet det samme som dommeren og sikkerhedsobservatøren, og at klubben tager skarpt afstand fra brug af pyroteknik.

Derudover fremgår det også, at Brøndby har uddelt interne karantæner til en del af de personer, der deltog i balladen efter kampen. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle der være tale om en håndfuld længerevarende karantæner af minimum en sæsons varighed.

Den opstod, efter at Horsens udlignede til 2-2 i kampens sidste sekund, og dermed sparkede mesterskabet ud af hænderne på Brøndby og i retning af FC Midtjylland inden sidste runde.

Straffen kan ankes til Fodboldens Appelinstans inden for de næste to uger.

Der blev ikke sparet på romerlysene under kampen i Horsens. Foto: Claus Bonnerup
Der blev ikke sparet på romerlysene under kampen i Horsens. Foto: Claus Bonnerup

Se også: Brøndby-ejer varsler nye indkøb inden deadline

Se også: Pinligt, Brøndby: Vanvittigt ubelejligt tidspunkt!

Brøndby og FC Midtjylland bliver to af de hold, der skal kæmpe med om guldet denne sæson, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffes benhårde dom: De vinder guld, og de rykker ud af Superligaen

181 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere