SønderjyskE reddet fra nedrykning

Med en stensikker 4-1-sejr sikrede SønderjyskE sig endnu en sæson i Superligaen, eftersom Horsens tabte til AGF

Gartenmanns missil sikrede SønderjyskE overlevelse i stort drama mod Vejle

Et rødt kort til Vejles Viljormur Davidsen og et straffespark til SønderjyskE i 1. halvleg satte for alvor gang i opgøret i Haderslev.

Rutinerede Johan Absalonsen huggede køligt læderkuglen i kassen, og den uhyre vigtige udligning tændte SønderjyskE-mandskabet, der derfra ikke så sig tilbage i opgøret mod Vejle.

Overlevelse i Superligaen var ved slutfløjt en realitet, da Horsens floppede mod AGF, og SønderjyskE selv intet overlod til tilfældighederne i 4-1-sejren over Vejle på hjemmebane.

Alt at vinde
Scenariet inden var klart for SønderjyskE: En tredjeplads ville være lig med et par drabelige Superliga-playoff-dueller mod Vendsyssel, mens en andenplads omvendt ville sikre Superliga-overlevelse og Europa-playoff mod Randers.

I Haderslev skulle slaget stå mod Vejle, mens Horsens samtidig skulle op imod puljens sikre førsteplads, nemlig AGF.

En SønderjyskE-sejr over Vejle og et Horsens-pointtab mod AGF ville sikre sønderjyderne andenpladsen i pulje 1, og skulle Den Gule Fare gå hen og tabe i Århus, så ville en uafgjort mod vejlenserne være nok på grund af målscoreren.

SønderjyskE havde dermed alt at vinde på eget græs, mens Vejle allerede havde booket billet til en dramatisk duel mod Hobro om at undgå direkte nedrykning.

Med kaptajn Jacob Shoop, Vladis Emmerson og sågar fire andre spillere i karantænefare havde Vejle-træner Constantin Galca kløgtigt valgt at spare et par vitale kræfter inden de vigtige Hobro-kampe - og derfor var der hele seks nye ansigter i startopstillingen …

Davidsen blev sendt tidligt i bad. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix
Davidsen blev sendt tidligt i bad. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix

Jagten på overlevelse

SønderjyskE åbnede kampen med intensitet og iver. Stemningstribunens buldrende trommer piskede hjemmeholdet fremad på grønsværen.

Haderslev-tropperne lagde da også et højt pres på Vejle, og den rutinerede Johan Absalonsen på venstrekanten brillerede hurtigt både med en tunnel og en skarp cutback-aflevering til Danny Amankwaa … Men SønderjyskE-angriberen sendte kuglen susende forbi venstre-stolpe fra kanten af feltet.

Vejle slap med skrækken og bed i stedet fra sig i den modsatte ende.

SønderjyskE-defensiven virkede pludselig ekstremt skrøbelig. Først var Vejles Gustaf Nilsson tæt på at kæmpe sig frem til en afslutning efter et Stefan Gartenmann-kiks i SønderjyskE-feltet, og lidt senere blev et langskud fra Imed Louati med nød og næppe blokeret.

Det var klare advarselssignaler til sønderjyderne.

Men efter et kvarter kunne man alligevel høre et kæmpe kollektivt suk fra hjemmeholdets tilskuere, da Malte Amundsen sendte et perfekt indlæg ind i SønderjyskE-feltet og lige i panden på en fremadstormende Vladen Yurchenko, der uden større besvær kunne heade bolden i kassen til en Vejle-føring på 1-0.

Kort efter agerede Sebastian Mielitz i SønderjyskE-målet sikker sidste skanse på en Vejle-friløber, og en umarkeret Nilsson strakte sig få minutter senere forgæves efter et fladt indlæg, som i stedet strøg hele vejen igennem feltet.

Vejle dominerede dog stadig, alt imens et rådvildt SønderjyskE-mandskab baksede med at få sendt en kvalificeret afslutning afsted mod Vejle-kassen.

Men efter 40 minutter fik Vejles Viljormur Davidsen serveret et rødt kort (akkurat som sidst han gæstede Haderslev) af dommer Jørgen Burchardt for at tage hånden i brug på målstregen, da et SønderjyskE-hjørnespark blev omsat til et farligt hovedstød fra Thomas Juel-Nielsen.

Dommeren var ikke i tvivl og sendte Vejle-backen tidligt i bad, inden han pegede på ellevemeterpletten.

 

Absalonsen fejlede ikke og sparkede bolden fladt og sikkert i kassen i den modsatte side af Vejle-keeperen Thomas Hagelskjær, og så var SønderjyskE pludselig i live i Superligaen igen med udligningen til 1-1.

Kanon-drøn
‘Skyd!!’ Råbte samtlige på stadion, da Amankwaas snurretop-driblinger i venstre side blev til en mere eller mindre bevidst tilbageaflevering til en fuldstændig fri Gartenmann midt for mål. Uden for feltet valgte SønderjyskE-backen at adlyde og tordnede kuglen op i krydset uden chance for Hagelskjær i målet.

En befriende scoring til 2-1, der understregede, at hjemmeholdet havde sat sig på spillet i 2. halvleg mod Vejles ti mand. Selv Mielitz tog en halv-bane-sprint fra eget mål for at juble med samtlige af sine holdkammerater.

Gartenmann efter sin vidunderlige mål. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix
Gartenmann efter sin vidunderlige mål. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix
 

Vejle havde svært ved at kreere de helt store chancer med en mand i undertal, og efter 71 minutter headede Christian Jakobsen SønderjyskE på 3-1 på et hjørnespark.

Superliga-overlevelse virkede nu som en klar realitet for Haderslev-tropperne, der blev ved med at mose på for at udbygge føringen.

I de døende minutter kunne SønderjyskEs indskiftede Marco Rojas score til 4-1 til stående applaus fra samtlige på stadion.

Samtidig så Vejle ud til at få en skidt optakt til de kommende nedryknings-dramaer.

I næste runde af Superligaen, runde 33, tager SønderjyskE imod Randers hjemme i det første Europa-playoff-opgør. Mens Superliga-playoff mellem Hobro og Vejle samt Vendsyssel og Horsens først sparkes i gang i runde 34.

Se også: Schmeichel og Leicester forlænger Arsenals krise
Se også: Kæmpe skuffelse for Wass og Valencia
Se også: Superligaklub tog røven på Stig Tøfting

1 af 12 Sønderjyske support. Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
2 af 12 Mart Lieder (Sønderjyske 10) mod Branko Ilic (VB - 33) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
3 af 12 Viljormur Davidsen (VB - 3) tv fik rødt kort og ved hans side Allan Sousa VB spiller der så kampen fra tilskuerpladserne efter hans røde kort i sidste runde mod AGF. Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
4 af 12 Stefan Gartenmann (Sønderjyske 2) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
5 af 12 Constantin Galca (VB Træner) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
6 af 12 Thomas Hagelskjær (VB - 1) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
7 af 12 Alexander H. Bae (Søbderjyske 9) til højre. Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
8 af 12 Eggert Jonsson (Sønderjyske 6) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
9 af 12 Viljormur Davidsen (VB - 3) fik direkte rødt af dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt. Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
10 af 12 Johan Absalonsen (Sønderjyske 15) jubler efter sin scoring på straffespark til 1 - 1. Bag ham Alexander H. Bae (Søbderjyske 9) Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
11 af 12 Viljormur Davidsen (VB - 3) fik direkte rødt af dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt. Efterfølgende fik Branko Ilic (VB - 33) gult for brok. Superliga Fodbold Sønderjyske mod Vejle Boldklub. Sydbank Park Haderslev. Søndag den 28 april 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
12 af 12 Absalonsen bragte SønderjyskE tilbage i kampen. Foto: CLAUS FISKER/Ritzau Scanpix
5 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere