Sønderjyske: Vi skal passe på

Niels Lodberg erkender efter nederlag til Randers FC, at der skal point i hus, hvis nedrykning skal undgås

Niels Lodberg i duel med den dobbelte målscorer, Nicolai Brock-Madsen. (Foto: René Schütze)
Niels Lodberg i duel med den dobbelte målscorer, Nicolai Brock-Madsen. (Foto: René Schütze)

For anden superligakamp i træk forlod Sønderjyske banen med nul point og nul mål.

Et nederlag på 0-1 til FC Midtjylland blev fredag aften afløst af et 0-2-nederlag ude til Randers FC. Og nu er sønderjyderne fanget solidt i en bundstrid, hvor holdet i weekenden kan ryge under nedrykningsstregen.

- Selvfølgelig skal vi til at passe på i bunden, men det har vi skullet hele tiden, og det har vi været meget bevidste om, siger Niels Lodberg.

- Vi kan godt klappe hinanden på skulderen efter to gode præstationer, men det er klart, at det kan vi ikke fortsætte med. Der skal nogle point på kontoen, hvis vi skal overleve, siger Niels Lodberg.

Læs også:

Se også: Madsen lyner for Randers

Sønderjyske-træner Lars Søndergaard mener, at der stadig var masser af energi i holdet, som man kunne tage med videre til de næste par kampe.

- Sidste år tabte vi også de tre første kampe efter vinterpausen, men vi endte vist med at få det bedste resultat i Sønderjyskes historie. Sådan er fodbold, der skal ikke så meget til at ændre det, siger Lars Søndergaard.

Han glæder sig til at få flere skadede og karantæneramte spillere til rådighed igen.

- Selvfølgelig skal vi bevare roen, men vi skal også være bevidste om vores situationen. Vi har fået rettet op på, at vi lukkede for mange mål ind.

- Nu er det den anden vej, det kniber. Når begge ting går op i en højere enhed, så skal vi nok få vores point, siger træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere