Sønderjyder tester målmand

Nathan Coe er ude i op til to måneder, så SønderjyskE er på målmandsjagt

Kenneth Stenild forsøger at spille sig til en kontrakt med SønderjyskE. (Foto: Mick Anderson)
Kenneth Stenild forsøger at spille sig til en kontrakt med SønderjyskE. (Foto: Mick Anderson)

Med forårspremieren indenfor synsvidde har SønderjyskE fået problemer på målmandsposten.

Det normale førstevalg, Nathan Coe, har nemlig pådraget sig en knæskade, der koster mindst 5-8 uger på sidelinjen, og derfor har sønderjyderne fået travlt med at finde en ny keeper.

Se også: Fire klubber slipper for 'mandagskampe'

Derfor er Kenneth Stenild, der har en fortid hos AaB og AC Horsens, inviteret til prøvetræning på klubbens træningslejr i Tyrkiet.

- Vi tør ganske enkelt ikke satse på, at Nathan Coe bliver kampklar til forårets første og særdeles vigtige kampe i Superligaen. Derfor agerer vi også nu, og har inviteret Kenneth Stenild (tidligere AC Horsens og AaB, red.) til prøvetræning hos os. Han møder op i dag, og rejser også med spillertruppen på træningslejr i Tyrkiet. Herefter vurderer vi, om Kenneth Stenild skal tilbydes en kontrakt for resten af indeværende sæson, oplyser sportschef Ole Nielsen i en pressemeddelelse.

Se også: Sønderjyske-keeper ude i op til seks uger

- Vi går en række helt afgørende kampe i møde, og det gælder ganske enkelt om at gøre alt, hvad vi kan for at sikre klubben overlevelse i Superligaen efter denne sæson. Vi vil, og kan, ikke bruge flere penge, end vi har. På den anden side er en nedrykning også en økonomisk udfordring, forklarer Nielsen og fortsætter:

Se også: Overblik: Sådan handlede din superliga-klub

- Vi håber derfor, at sønderjyderne og de sønderjyske virksomheder vil give superligafodbolden i SønderjyskE en hjælpende hånd således, at Nathan Coe kan koncentrere sig om at blive 100 % klar før han er tilbage mellem stængerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer