Sønderjyske: Går hårdt efter pokalfinale

Lars Søndergaard håber på skarphed hos angriberne, når Sønderjyske onsdag aften møder FCK i pokalsemifinalen

Lars Søndergaard. (Foto: Jens Dresling)
Lars Søndergaard. (Foto: Jens Dresling)

Sønderjyske vil ifølge træner Lars Søndergaard forsøge at udnytte den aktuelle form i Superligaen til at spille sig i pokalfinalen.

Onsdag aften sender Søndergaard sine spillere ind i Parken til det første opgør om en plads i pokalfinalen. Der er returopgør i Haderslev i næste uge.

- Jamen, vi går benhårdt efter en finale. Nu er vi nået så langt og har kæmpet hårdt for at nå hertil, så vi går helt bestemt efter en finale, siger Lars Søndergaard til klubbens hjemmeside.

I marts tabte Sønderjyske med 0-2 til FCK i Superligaen, og træneren mener, at hans spillere gjorde meget rigtigt i det opgør.

- Vi skal egentlig bare være skarpere foran mål. Vi fik pladsen sidst, men var ikke kyniske nok. Jeg tror også, vi vil skabe chancer, for vi har set skarpe ud i de sidste kampe, fortæller Lars Søndergaard.

Det er to formstærke mandskaber, der mødes klokken 18 i Parken. FCK vandt holdets seneste kamp i Superligaen med 5-0 over HB Køge, mens Sønderjyske slog Lyngby med 4-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere