Sønderjysk stilskifte har skabt succes

Sønderjyske har scoret 10 point i de seneste fire kampe via en mere offensiv tilgang til spillet.

Sønderjysk jubel efter sejrsmål (Foto: Magnus Holm/Polfoto)
Sønderjysk jubel efter sejrsmål (Foto: Magnus Holm/Polfoto)

Det meste ruller den rigtige vej for Sønderjyske i øjeblikket, og selv om dagens gæster på Tre-For Park i Odense efter tre sejre i træk måtte nøjes med et enkelt point, så var det ikke noget markant tilbageslag for sønderjyderne.

Og det er en ny tilgang til kampene, der har skabt en pointhøst på 10 i de seneste fire kampe, forklarer Henrik Hansen, der var blandt Sønderjyskes fremtrædende spillere i 1-1-matchen.

Se også: OB'er: Stor skuffelse

Før Sønderjyske kom ind i den flotte stime, var foråret begyndt med tre nederlag.

- I de første tre kampe i foråret forsøgte vi os med en noget mere tilbagetrukket tilgang til kampene.

Se også: OB i ny nedtur: Smed føring væk

- Det gav ikke rigtig pote. Nu er vi blevet langt mere aggressive og udfarende og presser højere på banen. Det har givet sejre, og det betyder selvfølgelig også noget, at vi er kommet ind i en rigtig god stime. Det giver selvtillid, siger Henrik Hansen.

Sønderjyske ligger efterhånden lunt i tabellen, men det får ikke Hansen til at dømme holdet definitivt fri for nedrykning.

Se også: Trænerskiftet har givet fornyet OB-gejst

- Lige nu tænker jeg bare på de 10 point, vi har scoret i de sidste fire kampe. Vi skal blive ved at skrabe point sammen, og der er ingen grund til at begynde at sige, at vi allerede er dømt fri for nedrykning, siger Henrik Hansen.

Allerede efter en halv times spil mistede Sønderjyske i øvrigt Tommy Bechmann, der humpede ud af banen, mens han pegede på sin læg, der tydeligvis gjorde ondt.

Hvor længe Bechmann eventuelt må sidde ude, var der endnu ikke overblik over efter kampen i Odense.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere