Absalonsen: En hård mission

- Men det er vigtigt, at vi ikke fokuserer for meget på den nedrykningsstreg, sukkede sønderjyskE's Johan Absalon

Johan Absalonsen erkender, at SønderjyskE går gennem en svær tid - men også at det hurtigt kan vende. (Foto: Jesper Dall)
Johan Absalonsen erkender, at SønderjyskE går gennem en svær tid - men også at det hurtigt kan vende. (Foto: Jesper Dall)

FARUM (Ekstra Bladet): - Selvfølgelig ser det svært ud. Det bliver en hård mission, konstaterede Johan Absalonsen efter 3-0-nederlaget til FC Nordsjælland, der isolerede SønderjyskE i bunden.

Alligevel valgte han at montere Ja-hatten.

- Det er vigtigt, at vi ikke fokuserer for meget på den nedrykningsstreg men i stedet på vores egne præstationer.

- Jeg synes, at vi anden halvleg viser tegningen til noget. Vi er som bundhold bagud 2-0 men viser rygrad, presser dem og erobrer bolde på deres banehalvdel.

Se også: Sløje SønderjyskE synker til bunds



Se også: Interessen for Superligaen stiger

Han erkendte, at holdet havde været sårbart overfor især Joshua Johns hurtige kontraløb:

- Han har en god dag, og vi er ikke gode nok til at dæmpe ham ned, sagde han om hollænderen, der selv havde det store smil fremme.

- Efter vores store nederlag i Parken var det her et godt svar. Jo, jeg kunne måske godt have scoret flere, men jeg er tilfreds med to mål og tre point, sagde han og lunede sig ved tanken om at have Morten Nordstrand tilbage:

- Så er der en mere, der kan score mål, som de andre skal holde øje med. Sidste sæson fandt vi hinanden godt. Han søger hurtigt i position, når jeg har bolden på kanten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere