Sønderjyske-spiller ude på ubestemt tid

Fodboldspilleren Bo Storm ved ikke, om han kommer til at spille mere på denne side af nytår

Efterårssæsonen har foreløbig formet sig meget skuffende for fodboldklubben Sønderjyske, der ligger sidst i Superligaen.

Nu må klubben igen undvære en af de spillere, der skulle have sørget for, at det ikke var gået sådan.

Offensivspilleren Bo Storm, som klubben hentede i sommer, er igen på skadeslisten på grund af en skade i akillessenen.

Se også: SønderjyskE forbereder vinter under stregen

- Det er svært at sætte ord på det. Det er desværre meget symbolsk for min start i Sønderjyske, og når jeg får muligheden for at vise mig frem, så skal jeg tilbage og træne fysisk grundet en ny skade, siger han til klubbens hjemmeside.

- Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor længe jeg er ude. Lige nu må vi tage det dag for dag, men dette skal være på plads, når vi starter igen i februar. Om jeg får flere kampe i år, må tiden vise, siger Bo Storm.

Se også: Superligaen må undvære 14 profiler

Der resterer tre runder i Superligaen før vinterpausen.

Bo Storm har på grund af skaderne kun nået seks kampe og et mål for Sønderjyske.

Klubben har blot hentet 11 point i de første 15 runder og har syv point op til Randers FC lige over nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere