Lodberg: Det bliver en kongeetape

Niels Lodberg er ikke i tvivl om, hvad der venter SønderjyskE i forårssæsonen

Skal SønderjyskE overleve i Superligaen, bliver det som at gennemføre en kongeetape i Tour de France, mener Niels Lodberg. (Foto: Michael Møller Hansen)
Skal SønderjyskE overleve i Superligaen, bliver det som at gennemføre en kongeetape i Tour de France, mener Niels Lodberg. (Foto: Michael Møller Hansen)

Missionen er klar for SønderjyskE i den kommende forårssæson. Der skal væsentlig flere point på kontoen end i efteråret, hvis status som Superliga-mandskab skal besvares. Ved vinterpausen er Haderslev-klubben sidst med fem point op til tiendepladsen, der sikrer endnu en sæson blandt dansk fodbolds ypperste dusin.

Og Niels Lodberg er helt med på, at det bliver op ad bakke i den sidste halvsæson.



Se også: Det hedder Sønderjyskes nye stadion

- Der venter os en kongeetape i foråret, hvor vi sammen skal forsøge at komme over stregen. Vi skal ud og vinde nogle kampe og fortsætte, hvor vi slap i efteråret; nemlig via både fight, ydmyghed og knaldhårdt arbejde, siger forsvarsspilleren til soenderjyskefan.dk.

De lyseblå fra Haderslev rundede en skidt efterårssæson af med 1-1 på hjemmebane mod Brøndby, og afslutningen på 2013 mener Lodberg, at SønderjyskE kan bruge fremadrettet.



Se også: Sønderjyder: Vi har prøvet det før

- Det har været positivt, at det lykkedes os at få vendt skuden, inden efterårssæsonen sluttede. De sidste tre kampe resulterede i fem point, og vi fik vist både os selv og andre, at vi hører til i Superligaen, lyder det fra Niels Lodberg.

SønderjyskE indleder forårssæsonen med et opgør mod FC Vestsjælland i slutningen af februar.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer