TV: Selvmål reddede SønderjyskE i overtiden

Vejen til redning er nu blevet længere for sønderjyderne, der ikke ligner det velkendte overlevelseshold

Selvmål i overtiden skaffede SønderjyskE point (Foto: Ernst van Norde)
Selvmål i overtiden skaffede SønderjyskE point (Foto: Ernst van Norde)

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Eks-landsholdsspiller Daniel Jensen trak SønderjyskE op fra noget, der ellers lignede et håbløst nedrykningsdynd, da han kort før udløbet af den ordinære spilletid sparkede frispark - og via Michael Lumbs ryg - sendte bolden i nettet – og dermed sikrede sit hold det ene point i bundgyseren mod FC Vestsjælland.

De gule gæster var ellers godt på vej mod noget, det lignede næsten sikkerhed for en ny sæson i den bedste række på det mål, som Rasmus Festersen scorede otte minutter før pausen.

TV: Festersen giver SønderjyskE et knæk

Men selv om de ikke fik tre point med hjem, så kan Ove Pedersen-tropperne glæde sig over, at de stadig har SønderjyskE fire point under sig i pointtabellen.

Og sønderjyderne gjorde bestemt ikke overlevelses-situationen lettere for sig selv ved kun at spille uafgjort i den vitale kamp. Holdet er kendt som eksperter i at redde sig. Evnen til at være bedst, når det virkelig spidser til i kampen om nedrykning, har givet bonus fem sæsoner i streg og skabt både beundring og respekt i vide kredse.

Men sjette gang ser meget, meget svær ud for de lyseblå.

Og det skyldes ikke kun, at der efter denne spillerunde stadig vil være langt op til redning, men i ligeså høj grad, at SønderjyskE i dette forår ikke har lignet det overlevelseshold, som man har kendt fra tidligere.

Se også: MATCHFAKTA: Sønderjyske-FC Vestsjælland

Den kompromisløse fight og vildskab til at sætte sig igennem, så man i hvert fald ikke mod FC Vestsjælland.

Specielt 1. halvleg var en direkte fornærmelse mod det hjemmepublikum, der endda for første gang kunne tage de blå sæder på den ny moderne langsidetribune i brug. Holdet skabte intet. Spillerne virkede modløse frem for tændte, og derfor kunne gæsterne med ganske enkle midler både holde styr på det defensive og skabe den ene chance, som resulterede i Rasmus Festersens 1-0-scoring.

I 2. halvleg kom der trods alt mere vilje over tingene.

Gæsterne blev presset i bund, og der blev også skabt ganske gode scoringsmuligheder, men velspillende Thomas Mikkelsen i FCV-målet holdt nullet – bl.a. gennem flot redning på langskud fra Daniel Christensen – frem til sekunder før udløbet af den ordinære spilletid, hvor Michael Lumb var uheldig på Daniel Jensens frispark.

0 kommentarer
Vis kommentarer