SønderjyskE om bundkrig: Her er vores esser

SønderjyskE's træner jubler over sine angribere efter tre livsvigtige point

Sønderjyske jubler over scoringen til 2-1 (Foto: Anders Brohus)
Sønderjyske jubler over scoringen til 2-1 (Foto: Anders Brohus)

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Lejesvenden Rubin Okotie scorede to gange og den selvbeviste østriger tankede ny selvtillid til sæsonens resterende kampe samtidig med, at Tommy Bechmann også viste, at han er en evig forsvarstrussel for modstander-forsvar, så længe han har kræfter.

Dermed har SønderjyskE et par offensive esser på toppen før de kommende forsvarskampe. Og det er naturligvis et plus, som træner Lars Søndergaard sætter stor pris på.

- Her har vi noget, som jeg ikke rigtig kan få øje på hos vore konkurrenter i bunden, og det kan vi forhåbentlig udnytte i de kommende kampe også, sagde træner Lars Søndergaard.

Se også: TV: Forsvars-kiks satte Sønderjyske i gang

Tommy Bechmann var godt træt efter sine 77 minutter på banen.

- Heldigvis er der fire dage til næste kamp, smilede han, der var glad for kampens første time.

- Vi havde desværre ikke samme energi og overskud i slutfasen. Derfor kom de ind i kampen, men vi viste den rigtige moral, og vi sørgede med sejren for at holde FC Vestsjælland inde i nedrykningskampen. Så vi er kommet et godt skridt videre, fastslog Bechmann, der var tæt på scoring, da han i starten af 2. halvleg ramte overliggeren.

Se højdepunkter fra kampen i toppen af artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer