Officielt: SønderjyskE henter hollandsk forsvarsspiller

Som Ekstra Bladet tidligere kunne afsløre, har SønderjyskE har skrevet kontrakt med Mees Junior Siers fra den hollandske klub Helmond Sport.

Sønderjyske har hentet den hollandske forsvarsspiller Mees Junior Siers. (Foto: Anita Graversen)
Sønderjyske har hentet den hollandske forsvarsspiller Mees Junior Siers. (Foto: Anita Graversen)

Ekstra Bladet kunne tidligere berette, at SønderjyskE havde sikret sig en hollandsk fosvarsspiller, og nu er den en realitet.

Klubben henter forsvarsspilleren Mees Junior Siers i den hollandske klub Helmond Sport, skriver SønderjyskE på sin hjemmeside.

Den 26-årige spiller har været til prøvetræning, hvor han efterlod et godt indtryk.

Se også: Sønderjyske henter forsvarer

- Mees Junior Siers efterlod et solidt indtryk, og han har da også stået øverst på listen til placeringen som højre back. Han er en dejlig aggressiv type med god speed i støvlerne, siger Hans Jørgen Haysen.

- Ydermere er han god med bolden og kan også deltage i spillet frem ad banen. Positivt er det også, at han kan spille på andre positioner eksempelvis på midtbanen, siger sportschefen til hjemmesiden.

Mees Junior Siers har underskrevet en kontrakt, der løber til den 31. december 2014. Parterne har aftalt en option for en forlængelse af samarbejdet.

Husk, at du kan følge Ekstra Bladets livedækning af transfervinduets lukning her.

Se også: Syv Superliga-bosser: Sådan bliver vores deadline-dag

0 kommentarer
Vis kommentarer