Claus Nørgaard var i sidste sæson højre hånd for Thomas Frank i Brøndby IF. Snart kan han stå med hele ansvaret hos de danske vicemestre fra SønderjyskE.
Ifølge JydskeVestkysten er Claus Nørgaard det bedste bud på en ny cheftræner i SønderjyskE. Sportschef Hans Jørgen Haysen fastslog mandag over for tipsbladet.dk, at han regnede med at have en løsning klar i denne uge, og pilen peger altså på Claus Nørgaard.
Ifølge lokalavisen forventes det, at en kontrakt mellem parterne snart underskrives, og dermed har Nørgaard første arbejdsdag på torsdag, når spillerne i SønderjyskE møder ind efter vinterferien.
Claus Nørgaard har tidligere været tilknyttet Vejle Boldklub, hvor han ligesom i Brøndby var assistenttræner. Samtidig kan han skrive cheftræner i Skovbakken og talenttræner i DBU på cv'et.
Se også: Kandidater falder som fluer: Sønderjyske tæt på træner-løsning
Se også: DBU forhindrer Superliga-klub i at hente drømme-erstatning
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.