Bayern-målmand træner med Superliga-klub

SønderjyskE har Maurice König fra Bayern Münchens andethold med til træning resten af ugen

Den unge Bayern-keeper spiller sin første kamp for sønderjyderne på tirsdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den unge Bayern-keeper spiller sin første kamp for sønderjyderne på tirsdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Superligaklubben SønderjyskE har fået fint besøg fra selveste Bayern München.

Fra tirsdag og resten af ugen skal den 18-årige keeper Maurice König fra den tyske storklubs andethold træne med sønderjyderne.

Det skriver Sønderjyske på Twitter:

Desuden skal König være med, når SønderjyskE tirsdag klokken 13 tager imod FC Midtjylland i reserveligaen.

Maurice König har spillet ungdomsfodbold i Bayern München siden sommeren 2016.

Det er ikke lykkedes ham at få spilletid i nogle af andetholdets kampe i sæsonen, og målmandens kontrakt med Bayern udløber til sommer.

SønderjyskEs superligahold sluttede som nummer 11 i grundspillet i denne sæson. Holdet blev nummer to i nedrykningsspillets gruppe 1 og skal nu møde Randers i Europa League-playoff-spillet.

Se også: Kæmpe forløsning: - Nu går vi efter Europa


Se også: Taler om mulig fyring: - Det er vanvid

Se også: Bayern booker pokalfinale mod Poulsen og co.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere