Bechmann om drømmemål: Ramt lige i røven

Tommy Bechmann tog en chance og fik fuld valuta for pengene

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Tommy Bechmann kunne ikke finde nogen at spille til. Derfor tog han chancen og fyrede sit dommedagshug af - et hug, der udløste den vigtige 1-0-føring mod Hobro.

- Bolden hoppede foran mig, og derfor var det oplagt at tage chancen. Ja, og så ramte jeg den altså lige i røven - for nu at sige på samme måde som en kendt har gjort før mig, sagde Bechmann, da han havde overstået en stribe tv-interviews.

Se også: Evigt unge Bechmann knuste Hobro

Veteran-angriberen kunne ikke bare gøre status over en personlig succes med to scoringer, og tre i de to sidste kampe tilsammen.

Han kunne også gøre status over et hold, der lige nu er nummer to i Superligaen og som samtidig sammen med Randers er det mest scorende hold i den bedste række.

Se også: Sort på hvidt: Her er Danmarks taberhold i Europa

Begge dele er en helt ny verden for sønderjyderne.

- Vi er nået dertil, fordi vi har en rigtig basis at arbejde ud fra. Vi har en fået en bred trup, hvor de nye har formået at tilpasse sig på rekordtid. Og så har vi formået at være kyniske og effektive i de to sidste kampe efter at være kommet på 1-0.

- Så alt i alt har vi grund til at være særdeles tilfredse, lød konklusionen fra den dobbelt målscorer.

Se alle målene fra kampen her:

10 kommentarer
Vis kommentarer