Brandvarme Bechmann blev helt igen

Angrebsveteranen bombede SønderjyskE op på Superligaens 2. plads

Tommy Bechmann slog til igen. (Foto: Anders Brohus)
Tommy Bechmann slog til igen. (Foto: Anders Brohus)

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Den ubestridte fodboldhelt i det sønderjyske i øjeblikket hedder Tommy Bechmann. Der er kun en af hans slags sang en stor del af de 4345 tilskuere taktfast adskillige gange undervejs i opgøret mod Viborg, når en meget aktiv trommeslageren slog tonen an fra den ene langside-tribune.

Og denne begejstring for angrebsveteranen, forstår man til fulde.

For det var anden hjemmekamp i træk, at han kunne forlade grønsværen som dobbelt målskytte, da det gæstende oprykkerhold blev besejret 2-1 – en sejr, der sender sønderjyderne op på Superligaens 2. plads.

Se også: Dansk interesse for Tippeliga-profil

I forrige hjemmekamp var det Hobro, der blev nedlagt, og Viborg kunne altså heller ikke stoppe den sønderjyske bomber, der nu er noteret for fem sæson-scoringer.

Bechmann slog til første gang midt i 1. halvleg, da han uden tøven i fri position bankede bolden i nettet – og han omsatte dermed Nicolaj Madsens flotte dybdeaflevering efter fortjeneste.

Trods den mere end velkendte farlighed lod Viborg-forsvaret ham stå udækket 12 minutter efter pausen med det facit, at han kunne heade Adama Guiras følte aflevering i nettet til 2-0,

Det lignede en tidlig afgørelse på kampen, fordi Viborg indtil da intet havde skabt angrebsmæssigt, men Jonas Kamper tændte et håb for gæsterne med et reduceringsmål 18 minutter før tid.

Mere blev det dog ikke til, selv om der i sagens natur kom lidt mere pres på i slutfasen.

Se også: Lettet Agger: En dejlig sejr

Udover den gyldne og flotte scoring fra Bechmann var det en kamp, hvor 1. halvleg ingen højdepunkter. Begge hold spillede for langsomt og lavede alt for mange simple fejl i opspil. Viborg formåede end ikke at servere en seriøs afslutning indenfor målrammen.

Sergé Deble og specielt Jeppe Curth i front var stort set blinde passagerer. Hjemmeholdet havde lidt mere at byde på, men det blev ved ligeved og næsten, når det handler om chancer. Viborg-keeper Peter Friis var ved at dumme sig udenfor feltet, men SønderjyskE fik ikke afsluttet, mens han var på skovtur.

Denne fejl gjorde Friis dog god igen, da han modigt og resolut dykkede ned og fik fat i bolden lige før evigt pågående dobbelte målscorer i fri position kunne prikkede til den, mens man skal frem til Kamper-reduceringen for at finde en Viborg-afslutning, der er værd at nævne.

 Se også: Storvask i Brøndby: Frank skifter fire mand

Her gør skarpe Bechmann det til 2-0:

8 kommentarer
Vis kommentarer