Bronzeduellen åben: FCM brølere blev dyre i kæmpe målshow

Kampen om bronzen er helt åben efter storsejr til Sønderjyske

SønderjyskE straffede flere FCM-brølere og stort, jysk målshow. Foto: Anders Brohus.
SønderjyskE straffede flere FCM-brølere og stort, jysk målshow. Foto: Anders Brohus.

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Sønderjyske sparkede kampen om både bronzemedaljer og Europa League pivåben med sin første sejr i slutspillet, da FC Midtjylland blev besejret 5-2.

Et nederlag, som må udløse hede Jess Thorup-drømme om en snarlig klarmelding fra forsvarskrumtappen Kian Hansen.

For erstatningen Markus Halsti leverede et mareridt af en første halvleg, som ulvene aldrig fik rejst sig ordentligt fra.

Først svigtede finnen i en duel midt på banen, da Sønderjyske efter fem minutter for første gang bevægede sig frem.

Halsti nåede dog retur i forsvaret, men kun for at rette Kees Luijckx hårde tværpasning i eget net til 1-0 føring til Sønderjyske.

Her laver FCM kostbar selvmål:

Skarpe Absalonsen
Fire minutter senere var finnen atter fejlplaceret, så Johan Absalonsen tæt under mål let kunne heade hjemmeholdet på 2-0.

FC Midtjylland var egentlig det bedst spillende hold, men indsatsen i bagkæden var så dirrende nervøs, at Sønderjyske lignede et hold, der kunne score hver gang de angreb.

SønderjyskE og Johan Absalonsen var skarpe i modstanderens felt. Foto: Anders Brohus.
SønderjyskE og Johan Absalonsen var skarpe i modstanderens felt. Foto: Anders Brohus.

Således fik Johan Absalonsen en friløber midt i første halvleg, da Markus Halsti fejltimede et indgreb ved midterlinjen. Men Absalonsen udnyttede ikke den store mulighed.

FC Midtjylland spillede fint med, men hver gang reduceringen lå i luften, så kom en befriende tå fra Pierre Kanstrup eller hans forsvarskolleger i vejen, lige som Lukas Fernandes havde taget de rigtige handsker med på banen.

Det gik lige indtil dommerens overtid, hvor Jakob Poulsen med en fremragende pasning fandt Rilwan Hassan, der på elegant vis lobbede bolden over Lukas Fernandes, mens bolden var i luften.

Et mål af så høj teknisk klasse, at det sjældent opleves i Superligaen... hvis det ellers var hensigten.

Ødelagde selv muligheden
Målet antydede at FC Midtjylland havde noget at hente.

Men det ødelagde ulvene ganske forudsigeligt for sig selv, da Rasmus Nicolaisen dummede sig kort efter pausen, så Mikael Uhre kunne drøne igennem og udplacere Johan Dahlin til 3-1.

Der var masser af dueller i det jyske brag mellem SønderjyskE og FC Midtjylland. Flere gange lå spillerne i græsset. Foto: Anders Brohus.
Der var masser af dueller i det jyske brag mellem SønderjyskE og FC Midtjylland. Flere gange lå spillerne i græsset. Foto: Anders Brohus.
 

Kampen blev efterfølgende en ond affære, hvor frisparkenes hårdhed tog til. Rilwan Hassan frygtede et rødt kort efter en nærkamp, hvor Rasmus Nissen i forsøget på at beskytte sin holdkammeret fik tilranet sig en advarsel, der senere skulle få konsekvenser, da Nissen i slutfasen fik sit andet kort - og dermed blev udvist.

Her sparker Rilwan Hassan FCM tilbage i kampen:

Med et kvarter igen fik FC Midtjylland atter kæmpet sig ind i opgøret, da Marcel Rømer oversatsede i en duel med Filip Novak. Jonas Borring blev sendt af sted på flanken og spillede Gustav Wikheim frik til 3-2 reducering.

Rafael van der Vaart var blevet sendt i aktion, og han forsøgte med sine pasninger centralt at fuldende FCM-comebacket, men han afgjorde i stedet kampen, da han hægtede Troels Kløve på baglinjen.

Johan Absalonsen trådte op og scorede stensikkert til 4-2.

Det punkterede kampen og efter udvisningen til Rasmus Nissen var det helt logisk, at Sønderjyske atter kunne score, da Silas Songani huggede 5-2 scoringen ind.

Se også: AGF-træner: Vi er omgivet af angst og frygt

Se også: Hylder ikke FCK: Ingen Brøndby-æresport i Parken

Se også: AGF på vej mod bemærkelsesværdig rekord

Se også: Afsløring: Han skal afløse ’Zanka’

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere