Drama efter slutfløjt - Superliga-træner siger stop

Claus Nørgaard læner sig op ad en fyreseddel, da han har afvist at forlænge med SønderjyskE

Claus Nørgaard er en færdig mand i SønderjyskE. Foto: Claus Fisker
Claus Nørgaard er en færdig mand i SønderjyskE. Foto: Claus Fisker

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Sønderjyske-træner Claus Nørgaard er færdig i Superliga-klubben.

Efter slutfløjtet i efterårets sidste kamp detonerede SønderjyskE-træneren noget af en bombe, da han meddelte pressen, at han ikke vil fortsætte i klubben, når hans aftale udløber til sommer.

- Jeg har haft to gode år i SønderjyskE, men jeg har lyst til at prøve noget nyt, når min aftale udløber, sagde Claus Nørgaard, der dermed i praksis beder klubben om at stikke en fyreseddel ud øjeblikkeligt.

Efter planen skulle Claus Nørgaard mandag sætte sig ned med sportschef Hans Jørgen Haysen for at diskutere fremtiden.

Den snak er stadig på programmet, men indholdet er nu af en anden og ganske uvis karakter.

Sønderjyske tabte søndag aften 3-0 til FC København, og klubben lukkede dermed efteråret med fem kampe i træk uden sejr i Superligaen. Klubben ligger med 22 point med en utryg afstand til bunden, og derfor virker det uholdbart for Sønderjyske at gå ind til foråret med en træner, der ikke har bundet sin langsigtede fremtid til klubben.

Af samme grund må det forventes, at Claus Nørgaard med nederlaget til FC København stod i spidsen for SønderjyskE-spillerne for sidste gang.

Sportschef Hans Jørgen Haysen ville ikke efter kampen stille Nørgaard en fyreseddel i udsigt, men han kom tæt på.

- Vi vurderer tingene internt i morgen, men jeg har naturligvis mine tanker og holdninger til det, der foregår. Men når det kommer til stykket, så har vi jo stadig en kontrakt med Claus Nørgaard frem til sommer, sagde Haysen og afslørede, at det var Nørgaard selv, der ønskede at melde nyheden om sin forestående exit ud.

Se også: Hvilket juleshow - FCK'er scorer historisk hattrick

Se også: FCM-stjernens chok-besked: 'Måske min sidste kamp'

Se også: Smuldrer det for FCM? Succesfuld medarbejder antyder farvel

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere