Efter kritisk artikel: SønderjyskE med markant svar

Ingen spillere i SønderjyskE vil lægge navn til den kritik, der mandag blev fremført i Ekstra Bladet - i stedet bedyrer klubben, at der er fuld opbakning til træner Claus Nørgaard

Claus Nørgaard nyder tilsyneladende stor opbakning i SønderjyskE. Foto: Lars Poulsen
Claus Nørgaard nyder tilsyneladende stor opbakning i SønderjyskE. Foto: Lars Poulsen

Alt er tilsyneladende godt i SønderjyskE.

Mandag bragte Ekstra Bladet ellers en artikel, hvor samtaler med flere end et par håndfulde personer med tilknytning til klubben har udtrykt frustration over spillernes forhold til træner Claus Nørgaard.

Derfor afholdt SønderjyskE mandag et møde med spillerne, hvor de fik mulighed for at lufte eventuelle frustrationer - men det resulterede ikke i nogen kritik, afslører klubben i en meddelelse på sin hjemmeside.

– Når der står den slags, er vi nødt til at tage det alvorligt, og derfor har spillerne haft mulighed for at fortælle, hvordan de oplever tingene her i klubben. De kan dog heller ikke genkende det billede, der bliver tegnet i avisen, og derfor har der hele vejen rundt været opbakning til cheftræneren, og det havde jeg også forventet, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Også anfører Marc Pedersen og viceanfører Simon Poulsen påpeger, at der er opbakning til Nørgaard.

Pedersen kommenterer to konkrete situationer, der er omtalt i artiklen. Dels at han forlod en træning før tid - og dels at han tog sagen i egen hånd i 1-4-nederlaget til FC Nordsjælland og lagde taktik uden trænerens accept.

– Det er korrekt, at jeg er gået ind fra en træning, men det var på en dag, hvor jeg var sløj og mentalt ramt af personlige årsager, og jeg sad også over de næste to dage. Jeg beklagede samme dag til Claus, og så var den sag egentlig ude af verden for vores vedkommende, siger Pedersen, der forklarer, at han som anfører traf en beslutning i Farum for at 'sætte en prop' i defensiven - og at det var uden dramatik.

Samlet betyder det, at klubben arbejder ufortrødent videre, forklarer sportschefen.

– Nu var det her en anledning til at se hinanden i øjnene, og vi har fået bekræftet, at vi alle arbejder i samme retning. Det har været historien om en fjer, der er blevet til fem høns, og nu skal vi igen have fokus på Superligaen og den vigtige kamp, der venter på fredag, siger Hans Jørgen Haysen, der fredag tager med truppen til Vendsyssel.

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladet blev bekendt med den første uro i Sønderjyske-truppen for fire uger siden.

Efterfølgende har vi afprøvet alvoren i situationen gennem fortrolige samtaler med flere end ti personer, der enten er aktuelt tilknyttet Sønderjyske - eller har aktuel viden fra personer, der er i klubben.

Det øjebliksbillede, som males af personer, der er vant til sportens jargon og mekanismer, efterlader ingen tvivl om, at Claus Nørgaards situation i Sønderjyske er udfordret.

Se også: Superliga-spillere kaldt til samtale efter kritisk artikel

Se også: Uro i Superliga-klub: Spillerne raser over cheftræner

Kasper Schmeichel med angriberen Jamie Vardy ved sin side. Foto: AP Leicester - 29. okt. 2018 - kl. 16:58 Rørende billeder: Schmeichel hyldede afdød klubejer efter tragedie

18 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere