Gule Glen undrer sig efter ny ballade: - Aner det ikke

Glen Riddersholm ved ikke, hvorfor han fik endnu et gult kort

Highlights: Thorsteinsson og Blume stod bag kongekasser i AGF’s hektiske 4-2-sejr over SønderjyskE

- I tror, at det er løgn. Vi har hele ugen trænet forsvar, lød det overbevisende fra træner Glen Riddersholm.

Det var der ingen, der kunne se, og målene raslede på ny ind bag en sagesløs Sebastian Mielitz, som i de sidste fire kampe er blevet passeret 14 gange.

Måske var det en ide, at SønderjyskE fik fat i nogle meter af det meget omtalte vildsvinehegn.

Selv om veteranen Kees Luijckx for længst er tilgivet og taget til nåde, er der ingen styring på bagerste geled.

- Vi sejlede rundt, sagde den normalt så solide Stefan Gartenmann, som i dagens anledning var i midterforsvaret i stedet for den karantæneramte Patrick Banggaard.

- Vi er lidt flove over, hvad vi lavede i dag. Det var under al kritik.

- Vi kan ikke være indsatsen bekendt. Vi var usikre fra start og kom aldrig ovenpå, sagde Stefan Gartenmann.

Stemningen var efter kampen trykket i SønderjyskE-lejren efter en indsats, som træner Glen Riddersholm betegnede som et kollektivt lavpunkt.

Hvorfor han i øvrigt mod kampens slutning skulle have en advarsel for fortsat at kunne leve op til sit nye tilnavn Gule Glen, kunne SønderjyskE-træneren ikke selv svare på.

- Aner det ikke. Jeg var ikke i dialog med hverken den ene eller anden, svarede Glen Riddersholm.

Det ene og den anden var henholdsvis Benjamin Willaume-Jantzen med fløjten med Sandi Putros som 4. dommer, og de kan begge om nogen bringe sig selv i fokus.

Se også: Brøndby bryder forbandelse trods drama til sidste sekund

Se også: Tiltrængt oprejsning til Solskjær

Ståle Solbakken blander sig i toppen af Ekstra Bladets liste, men modsat Thomas Thomasberg rammer han ikke top-karakter på tude-barometret. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmpe Superliga-kåring: Tudekiks-kongerne på sidelinjen

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere