Han bliver cheftræner i SønderjyskE

Den nuværende Skive-træner Jakob Michelsen erstatter Lars Søndergaard i Superligaklubben SønderjyskE

Jakob Michelsen bliver ny træner i SønderjyskE. (Foto: Ida Munch)
Jakob Michelsen bliver ny træner i SønderjyskE. (Foto: Ida Munch)

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Det ubeskrevne blad i Superliga-sammenhæng, Jakob Michelsen bliver ny træner i SønderjyskE fra den kommende sæson, hvor han afløser Lars Søndergaard.

Det ligger fast, selv om klubben har afvist at kommentere sagen hele dagen i dag - formentlig af hensyn til den jagten på en pokalfinale-plads som endte med at kikse, fordi det kun blev til en 1-0-sejr over FC Vestsjælland, der havde vundet den første kamp 2-0.

Se også: TV: Bundhold i pokalfinalen efter drama

Men en definitiv bekræftelse ventes at komme torsdag, eventuelt fredag, når spillertruppen er blevet informeret.

Parterne er ifølge Ekstra Bladets oplysninger enige om en 2-årig aftale, der også indebærer, at Michelsen købes fri fra sit nuværende job i 1. divisions-klubben Skive for en pris på 100.000 kroner.

Se også: Overraskende valg: SønderjyskE køber ny træner fri

Den ny SønderjyskE-træner har ingen erfaring fra Superligaen, men har fået meget ud af lidt i sin nuværende klub, ligesom han har hentet international erfaring gennem et job som U21-landstræner og assisterende landstræner i Tanzania.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere