Hans tidligere chef takkede nej - nu får assistenten jobbet

Claus Nørgaard bliver præsenteret torsdag på første træningsdag i SønderjyskE

Claus Nørgaard (t.h), der her ses fra sin Brøndby-tid, hvor han var assistent for Thomas Frank. Nørgaard bliver ny cheftræner i SønderjyskE. Han ventes at starte torsdag, når spillerne har første træningsdag efter juleferien. Foto: Lars Poulsen.
Claus Nørgaard (t.h), der her ses fra sin Brøndby-tid, hvor han var assistent for Thomas Frank. Nørgaard bliver ny cheftræner i SønderjyskE. Han ventes at starte torsdag, når spillerne har første træningsdag efter juleferien. Foto: Lars Poulsen.

Når SønderjyskEs superligaspillere torsdag møder ind til årets første træning, kan de samtidig sige goddag til en ny cheftræner. 

Efter Jakob Michelsens skifte til Hammarby har sportschef Hans Jørgen Haysen været på intensiv jagt efter afløseren.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var Thomas Frank klubbens klare førstevalg til at løfte arven efter træneren, der sikrede sølvmedaljer i sidste sæson.

Men Thomas Frank skiftede til Brentford og droppede den hjemlige andedam. I stedet bliver det Thomas Franks tidligere Brøndby-assistent, Claus Nørgaard, der får ansvaret for superligamandskabet i fremtiden.

SønderjyskE har efter afslaget fra Thomas Frank ikke været heldige med trænerjagten. For siden afviste Allan Kuhn en føler fra klubben, og siden var Helsingør-træner Christian Lønstrup inde i billedet, men han havde ikke P-licens, som det kræves for at træne i Superligaen.

Nu bliver det som sagt 37-årige Claus Nørgaard, der torsdag for første gang står i spidsen for klubbens mandskab ved den nye træning frem mod forårssæsonen, hvor det vigtigste bliver et forsvar af sjettepladsen, så SønderjyskE kan komme med i mesterskabsslutspillet.

Ubeskrevet blad som cheftræner
Claus Nørgaard er et forholdsvis ubeskrevet blad som cheftræner. Han havde i en kort periode cheftræner-ansvaret i Skovbakken og har siden sommerpausen været U16- og U18-landstræner.

Den 37-årige træner har været assistenttræner i Vejle og Brøndby, inden han i sommer startede som ungdomslandstræner i DBU.

I Brøndby havde han en meget fremtrædende position som Thomas Franks højrehånd. Her havde han ansvaret for alle holdets dødbolde og analysen af modstanderne til hver kamp.

Nu får han for første gang det fulde ansvar for et hold i Superligaen, hvor han ventes at blive præsenteret på en længere aftale.

Med valget af Claus Nørgaard har SønderjyskE valgt en kandidat, der ligger lidt i tråd med klubbens position uden for den absolutte top. Jakob Michelsen var i sin tid også et overraskende valg, da han blev headhuntet fra Skive.

Det har ikke været muligt at træffe Claus Nørgaard for en kommentar.

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

Foto: TV3 Sport Sport og Spil Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

Se også: Brøndby-assistent bliver landstræner

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere